Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Gamle og nye Vandveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
KUNSTIGE VANDVEJE
men særlig storslaaede og imponerende Værker findes dog ikke
mellem dem. I Middelalderen blev der ikke udrettet stort til Vandvejenes
Forbedring. Det fortjener dog at nævnes, at der allerede 1390
paa-begyndtes en Kanal mellem Trave og Elben, hvorved der skabtes en
Forbindelse mellem Østersøen og Nordsøen.
I det 16. Aarhundrede udførtes i Frankrig et Par anselige Kanaler,
nemlig Briarekanalen (1605—42) mellem Seine og Loire og den berømte
Canal du Midi (1666—81) mellem Garonne og Rhone, hvorved det blev
muligt at sejle fra Middelhavet til Atlanterhavet.
I det følgende Aarhundrede bragte forskellige Kanaler i Rusland
Østersøen i Vandforbindelse med saavel det kaspiske Hav som
Sortehavet.
Videre end noget andet Land var Holland naaet . i Kanalbygning,
men det var dog her mere Landets Forsvar mod Havet end
Samfærdselshensyn, der havde foranlediget de store Kanal-, Dige- og Sluseanlæg.
I Storbritannien vaktes der i Slutningen af det 18. Aarhundrede
en stærk Interesse for Kanalbygning og Flodregulering. Der grundedes
talrige Selskaber med dette Formaal, og ved Aarhundredets Udgang
havde de kunstige Vandveje — deri indbefattet kanaliserede Floder —
en Længde af 7—8000 km (1000 danske Mil). Men uden Modstand var
den stærke Udvikling ikke foregaaet. Navnlig Vognmændene gjorde,
hvad de kunde, for at hindre ethvert nyopdukkende Kanalprojekt i at
blive til Virkelighed, og de søgte at faa gennemført den Bestemmelse,
at ingen Kanal maatte føres forbi en Fabrik eller en Handelsby i kortere
Afstand end 4 engelske Mil (6,4 km), da der ellers ikke vilde blive Brug
for saa mange Heste og Vognmænd som tidligere, hvilket naturligvis
vilde blive til ubodelig Skade for hele Samfundet. Man vil huske (se
1. Del S. 106), at det senere blev Kanalselskabernes Tur at tage sig
ligesaa varmt af Samfundets Tarv mod de fremrykkende Jærnbaner.
En kraftig Udvikling af Evropas indre Vandveje har imidlertid
først fundet Sted i det 19. Aarhundrede, da den stærkt voksende
Trafik øgede Kravene til Transportevnen stærkt, samtidig med at de
tekniske Midler til at tilfredsstille Kravene blev langt større.
For mange vigtige Byer, der laa et godt Styklæ fra Kysten ved en
for mindre Skibe sejlbar Flod, blev det en Livsbetingelse af faa skabt
en dybere og bredere Vandvej ud til Kysten. Den stærke Vækst i
Skibenes Størrelse vilde ellers bringe dem til at synke ned til ringe
Betydning til Fordel for Byer, der laa nærmere Kysten.
Et af de mærkeligste Eksempler paa, hvad en saadan Udvidelse
af et Flodløb kan bevirke, har vi i Clydeflodens Kanalisering op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
