Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Gamle og nye Vandveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE VANDVEJE
199
tiver, og saa har jo endda Naturen banet Vejen for en saadan
Oceandamper.
Alt dette bevirker, at Godstransport bliver langt billigere paa
Vandet end paa Landet. Det kan f. Eks. anføres, at Fragten pr. Tons fra
Paris til Le Havre ad Banelinjen er omtrent ligesaa dyr som Fragten
fra Le Havre til Monte video i Sydamerika.
Man vil heraf forstaa, at Jærnbanerne langt fra kan byde den store
Godstrafik de samme Fordele som gode Vandveje. Der var vel en Tid,
hvor Begejstringen for Jærnbanerne svækkede Interessen for de indre
Vandveje, Floder og Kanaler, og flere Steder fremkom der endogsaa
Forslag om at udfylde Kanaler og anlægge Baner paa det indvundne
Terræn. Men i nyere Tid er Kanalerne kommet til Ære og Værdighed
igen, og der er ofret store Summer paa Tilvejebringelse af brugbare
Vandveje i Landenes Indre selv i Egne, hvor der findes et tæt
Banenet — f. Eks. i Tysklands Industridistrikter.
I endnu langt højere Grad var Godstransport i større Stil bundet
til Vandvejene i ældre Tider, og kun ved Kyster eller sejlbare Floder
kunde Byer af Betydning vokse frem. De ældste Kulturriger er da
og-saa opstaaet omkring store Floder — Nilen, Eufrat og Tigris, Kinas
mægtige Vandløb o. fl. —, og her maa vi rimeligvis ogsaa søge den
første Begyndelse til kunstige Vandveje.
Dog var det næppe for Samfærdslens Skyld, men derimod for at
skaffe Vand til Marker og for at forhindre Oversvømmelser, at man
først gav sig i Lag med det vanskelige Arbejde at grave Kanaler og
regulere naturlige Vandløb; men det var en selvfølgelig Sag, at man
ogsaa, saa vidt det lod sig gøre, benyttede Vandingskanalerne til
Sejlads, og senere udgravede man ogsaa Kanaler, særlig bestemte til
Skibsfart.
Berømtest blandt Oldtidens Kanaler er vel den, der i det gamle
Ægypten forbandt Nilen med det røde Hav. Ogsaa de Kanaler, der
anlagdes mellem Eufrat og Tigris, fortjener at nævnes.
Hverken i Oldtiden eller Middelalderen har imidlertid noget Folk
udført Kanalanlæg, der i Storhed kan maale sig med dem, Kineserne
udførte. I Tidens Løb blev store Dele af det mægtige Rige
gennemvævet med et helt Net af Kanaler. Størst blandt alle disse var
Kejserkanalen, der førtes gennem Indskæringer i Bakker og Bjærge og paa
brede Dæmninger over Sumpe o. s. v. en Strækning saa lang som fra
Østersøen til Middelhavet. Dens Bredde stiger paa sine Steder til 300
m, og talrige Broer fører over den.
I Evropa havde Romerne udført enkelte ret betydelige Kanalanlæg;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
