Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Sejlads paa Floder og Kanaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
KUNSTIGE VANDVEJE
Fig. 180. En »Trecksehuit« paa en hollandsk Kanal.
ning i sig selv er en fordelagtigere Fremdriftsmaade end Aareslag mod
Vandet, hvorved der altid gaar en betydelig Del af Arbejdskraften til
Spilde.
Naturligvis har man tidlig opdaget dette og trukket Baade op ad
Floder, hvor Breddens Form og Beskaffenhed tillod det. En saadan
Befordringsmaade havde tillige den store Fordel, at det herved blev
muligt at udnytte Hestes eller andre Trækdyrs Arbejdskraft i Stedet
for Menneskets. Særlig ved Kanaler, hvor man let kunde indrette en
Trækvej langs Bredden, blev Tovtrækning af lastede Pramme derfor
den almindelige Form
for Godsbefordring.
I et Brev fra Robert
Fulton fra Begyndelsen
af forrige Aarhundrede
udtaler han, at det er
tvivlsomt, om
Dampsejlads kan betale sig
paa Frankrigs
Vandveje, hvor Transporten
forud er saa godt
organiseret paa ovennævnt
te Maade. Det er særlig
paa de amerikanske
Floder, han venter, den vil
faa stor Betydning, fordi disse strømmer igennem frugtbare, men
sparsomt befolkede Egne, hvor Træktransport vanskelig kan organiseres.
Ved den langsomme Godstransport kunde det i Virkeligheden
være vanskeligt nok for Dampbugserbaaden at konkurrere med Hesten
som Trækmiddel for Pramme. Et afgjort Tilbageskridt betød
saadan Damptrafik med Hensyn til Kraftens Udnyttelse; thi i denne
Henseende var de dampdrevne Hjul eller Skruer stillet paa lignende
Maade som Aarerne. Man faldt derfor paa den Tanke at lade
Bugser-baaden og de Fartøjer, den har paa Slæb, hale frem ved en i
Flodbunden nedsænket og i begge Ender forankret Kæde, som løber omkring
én eller to Ruller, der drejes af Maskinen. Kæden passerer hen over
Bugserbaadens Dæk, dukkende op af Floden foran den og atter
dukkende ned bag dens Agterspejl. I Stedet for Kæder indførte
Englænderen Fowler og Tyskeren Max Eyth senere Jærntove. Jærnkæder eller
Jærntove til saadan Damphaling er efterhaanden nedlagt i talrige
Kanaler og Floder, f. Eks. Elben. Som Eksempel paa, hvor store Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
