Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Gamle og nye Vandveje - Sejlads paa Floder og Kanaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MELLEMHAVSKANALER 205
I Evropa findes endnu en Mellemhavskanal, nemlig den i 1882—93
anlagte Kanal gennem Landtangen ved Korinth. Den har dog kun en
Længde af 0,3 km og er af langt ringere Betydning end Kielerkanalen.
En Plan, som ofte har været fremme, er Anlæget af en Kanalvej
for store Skibe fra Østersøen gennem Rusland til Sortehavet; men det
har dog vist foreløbig lange Udsigter dermed.
Langt større Betydning end disse Mellemhavskanaler har dog de
to, hvorved Verdenshave forenes, nemlig Suezkanalen og
Panamakana-len; men de omtales særskilt.
Sejlads paa Floder og Kanaler.
Flodsejlads med Aarer og Sejl er ikke saa let en Sag. Ned ad
Floden kan man ganske vist komme uden Arbejde ved at lade Fartøjet
drive med Strømmen; men er denne nogenlunde strid, og har Flodlejet
Bugter, Banker og Skær, kræves der baade Arbejde og Øvelse til at
holde Baaden klar af disse Hindringer. Da Vandbevægelsen ikke er
ensartet gennem hele Tværsnittet af Strømmen, bliver Roret vel ikke
helt uvirksomt, til Trods for at Baaden i det væsentlige følger med
Vandet; men det taber dog det meste af sin Magt, saa at Føreren for at
styre Baaden enten maa ro eller skyde fra Bred eller Bund med en Stage.
Skal Fartøjet op ad Floden, kan man benytte Vinden, naar den
er gunstig; men hvis Floden ikke er bred, kan man ikke krydse op mod
en ugunstig Vind. At ro op imod Strømmen lader sig ikke gøre, hvis
den har større Fart end den, Roerne kan give Baaden gennem Vandet;
og selv om dette ikke er Tilfældet, gaar dog en større eller mindre Del
af Arbejdet med til at holde Strømmen Stangen. Hvis Strømmen f. Eks.
har en Hastighed af 2 m i Sekundet, og Aarerne kan føre Baaden 3 m
frem gennem Vandet i samme Tid, saa kommer Baaden i Virkeligheden
kun 1 m frem i Forhold til Bredden. De andre to Meter er den drevet
tilbage af Strømmen.
Hvis Roerne imidlertid i Stedet for at sidde i Baaden og bruge
Aarerne, gik i Land og trak Baaden ved et Tov, idet de vandrede 1 m frem
langs Bredden i Sekundet, vilde Baadens Bevægelse vel møde samme
Modstand som før, idet Farten i Forhold til Vandet fremdeles er 3 m
i Sekundet; men da Baaden nu ikke driver tilbage med Strømmen,
skal Mændene kim overvinde Modstanden gennem en Vejlængde af
1 m i Stedet for før 3 m i Sekundet. De faar med andre Ord et 3
Gange saa ringe Arbejde, ja endnu mindre, fordi en saadan
Tovtræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
