Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Sluser og Løfteværker - Suezkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUEZKANALEN
219
dele Floden i en Række »Sektioner«, adskilte ved Dæmninger og Sluser,
gennem hvilke Skibsfarten maa ledes hele Aaret eller kun paa visse
Tider.
Suezkanalen.
Paa den sandede Sueztange rækker Asien og Afrika hinanden
Haanden. Mod Nord beskylles Tangen af det store atlantiske Indhav,
Middelhavet, hvor Handel og Søfart i Aartusinder har udfoldet sig i frodig
Fylde. Syd fra sender det indiske Ocean Rødehavet ind mellem
Arabien og Afrika som en lang Arm, der syntes at indbyde Middelhavets
Fig. 194. Ægyptisk Billede med Indskrift, der fortæller om Kanalen mellem Nilen og
det røde Hav.
Handelsflaader til Sejlads mod Indien, hvis rige Skatte til alle Tider
har lokket Evropas Nationer.
Men Tangen laa dér og spærrede Vejen. Ubetydelig kunde den synes
som Baand mellem Verdensdele og Skille mellem Verdenshave; men
det vilde dog være et Kæmpearbejde at grave en Vej for Skibene
gennem denne Landbro, der paa sit smalleste Sted er omtrent saa bred
som den jydske Halvø. Som tidligere nævnt havde man dog allerede
i Oldtiden tilvejebragt en Vandforbindelse mellem Middelhavet og det
røde Hav ved en Kanal mellem det sidste og Nilen; men det har i alt
Fald næppe været en Vej for blot nogenlunde store Skibe, og den synes
kun at have haft lokal Betydning for Ægypten. Den var sejlbar i flere
’Aarhundreder i Oldtiden og blev senere ,efter at være kommet i
Forfald, genaabnet af Araberne; men dens Saga ender med den tidlige
Middelalder.
En Søvej til Indien blev i den senere Middelalder det store
efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
