Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Panamakanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
KUNSTIGE VANDVEJE
kommer til at staa 28 Meter over Havet og højt over Træer og Huse
i de tidligere tørre Landstrækninger.
Naar Chagres har denne umaadelige Beholder at tømme sine Vande
ud i, kan den ikke gøre Ulykker. Selv den største Vandføring, som er
maalt i Øvre Chagres, vilde kun fremkalde en meget langsom
Stigning af Vandfloden i Søen, og længe inden Overfladen er steget saa
meget, at derved kan voldes Skade, vil en Overløbsaabning med
Sluseregulering i Dæmningen give Afløb til Nedre Chagres for større
Vandmasser, end Øvre Chagres kan levere. Paa den anden Side kan der i
Søen opspares rigeligt Vand til Fødning af Gennemfartssluserne i den
tørre Tid.
Det fortælles, at en Senator, som inspicerede Anlægget, forbavset
spurgte Anlæggets Leder: »Hvorledes er det muligt, at en forholdsvis
saa ubetydelig Jordvold som Gatundæmningen kan holde saa
vældige Vandmasser tilbage som dem, der er opstemmet i den kunstige
Sø?« Lederen søgte forgæves at forklare ham, at det i Følge simple
Love for Væsketrykket kun var Vandhøjden, ikke Vandmængden, der
var bestemmende for Vandets Tryk paa Dæmningen. Først da en anden
tilstedeværende stillede Senatoren det Modspørgsmaal: »Hvorledes kan
de hollandske Diger holde Atlanterhavet ude?« forstod han sin
Vildfarelse.
I Virkeligheden stilles der meget store Krav til Gatundæmningens
Modstandsevne, netop fordi Vandet i Søen skal holdes i en meget
betydelig Højde — ca. 26 m — over Havfladen. Der findes dog højere
Dæmninger i Verden; men hvad der her gør Sagen vanskelig, er
Underlagets Beskaffenhed. I den Komité af særlig Sagkyndige fra forskellige
Lande, som i 1905 skulde veje Fordele og Farer ved Niveaukanal og
Slusekanal mod hinanden, skræmmedes de fleste tilbage af den Tanke,
at en saa betydningsfuld Vandvejs Skæbne skulde gøres afhængig af
en Jorddæmning, hvilende paa Dynd eller i alt Fald ikke paa fast
Klippegrund. Alle de evropæiske og tre af de amerikanske Ingeniører
fra-raadede bl. a. af den Grund en Slusekanal. Og der har senere under
Arbejdets Fremsh riden ikke manglet Ulykkesprofeter, som spaaede, at
Gatundæmningen vilde give efter, blive undermineret, saa at Vandet
vilde strømme ud nedenunder den i en underjordisk Flod o. s. v. I
1908 skræmmedes Amerika op ved den sensationelle Meddelelse:
»Cha-gres-Floden styrter gennem et 60 Fod bredt Gab i Gatundæmningen.
Ingeniørerne staar overfor et Problem.« Efterretningen tabte dog noget
af sin Uhygge, naar man fik at vide, at Dæmningen, som saaledes
skulde være gennembrudt, slet ikke var bygget endnu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
