Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Panamakanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PANAMAKANALEN
227
mod to en Lov om Udførelsen af denne Kanal. En energisk Agitation fra
Panamakanalens Venner, et nyt Tilbud fra Panamaselskabets Side og
maaske mere end noget andet et vulkansk Udbrud i Nicaragua i
Forening med den opskræmmende Vulkankatastrofe paa Martinique den
8. Maj bevirkede imidlertid, at Senatet i Juni med et lille Flertal
forkastede Loven, og Kongressen bemyndigede nu Præsidenten til at slutte
Kontrakt med Panamaselskabet og at træde i Forhandling med
Co-lumbia, Panamadistriktets Ejer. Denne Stat stillede imidlertid for store
Krav; men efter en lille Revolution, hvorved Panamadistriktet
udskilte sig som en selvstændig Republik, erhvervede De forenede Stater
af denne Republik i Aaret 1903 en 16 km bred Landstrimmel tværs
over Tangen, og dermed var det endelig fastslaaet, at De forenede
Stater vilde fuldføre Panamakanalen.
Den 4. Maj 1904 fandt den endelige Overtagelse af Foretagendet
Sted, og dermed begyndte en ny lysere Periode i Panamakanalens
hidtil saa mørke Historie.
Den amerikanske Kanalplan. Om den Plan, hvorefter Amerikanerne
besluttede at bygge Kanalen, kan vi bedst faa en Fremstilling ved paa
Oversigtsbilledet Fig. 198 at følge Kanalvejen fra Verdenshav til
Verdenshav.
Her omdannes Limonbugten ved en mægtig Bølgebryder til en
godt beskyttet Havn, gennem hvilken der ind til den egentlige
Kanalmunding uddybes en bred Rende for de ud- og indgaaende Skibe. Fra
Bunden af Bugten fører en halvandet hundrede Meter bred
Kanalstrækning ind til Gatunsluserne, en vældig Trappe, ad hvis tre over
9 Meter høje Trin de største Oceandampere kan sejle op til eller ned
fra en kunstig Sø, ikke saa lidt større end Mjøsen, Norges største Sø,
og 9—10 Gange saa stor som Arresø, Danmarks største Sø.
Denne Sø er Løsningen af et af de allervanskeligste Problemer ved
det hele Anlæg: Chagresflodens Tæmning.
Fra en ubetydelig Bæk i den tørre Tid voksede denne Flod under
den tropiske Regn til en rivende Strøm, og Vanskelighederne ved at
beskytte en Niveaukanal mod dens Oversvømmelser var en af
Hovedgrundene til, at Amerikanerne foretrak en Slusekanal. Ved en saadan
blev det muligt paa én Gang at faa Bugt med Flodens Uregelmæssighed
og at tage Chagres i Tjeneste som Vandforsyner til Sluserne. I dette
Øjemed spærres Floddalen i en Snævring ved Gatun af en vældig
Dæmning, og Floden tvinges derved til at fylde Dalen bag Dæmningen med
sit Vand. Paa denne Maade dannes den før nævnte Sø, hvis Vandspejl
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
