Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Arbejdskraften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
ARBEJDSKRAFTEN
Ogsaa Dyrene har Arbejdskraften fra Solen, men med Planterne
som Mellemled, idet Planternes Kulstof optages med Føden. Inde i
Dyrets Legeme forenes dette Kulstof med indaandet Ilt, og den
derved frigjorte Solkraft træder ikke blot frem som Varme, men finder
ogsaa Anvendelse til mange forskellige mekaniske Arbejder — f. Eks.
det, som Hjærtet ustanseligt maa udføre for at drive Blodet rundt i
Aarernes vidtforgrenede Net, eller det, som Lemmernes Muskler
udfører, naar Dyret bevæger sig fra Sted til Sted.
Menneskene har ikke fra Naturens Haand faaet Solkraften til Gave
anderledes end Dyrene, og de har faaet den i ringere Grad end mange
Dyrearter. Heller ikke med Hensyn til de rent legemlige Muligheder
for Arbejdskraftens Anvendelse synes de at have faaet afgørende
Fordele, som kunde udpege dem til at blive Herrer over Jorden og alle
de levende Væsner. Menneskets Haand greb ikke fastere og
behændigere om Træernes Grene end Abens, og dens Slag var svagt mod
Bjørnelabbens; i Lob kom Mennesket tilkort overfor Hesten og i Spring
overfor Løven; og saaledes med enhver naturlig Kraftytring. Langt
værdifuldere end noget nok saa kraftigt ydre Magtmiddel, var imidlertid den
Forsketrang og Opfinderevne, som voksede frem hos Menneskeslægten,
og hvorved det blev den muligt i Tidernes Løb selv at tilkæmpe sig et
stedse tiltagende Herredømme over Arbejdskraften.
De første store »Opfindelser«, som gav Mennesket Mulighed for en
Kraftudfoldelse større end noget Dyrs var sildært Anvendelsen af
Stenen og af Trægrenen som Redskaber.
Da Manden tog Stenen i sin Haand, fik denne mangedobbelt Kraft
overalt, hvor det gjaldt om at overvinde en Modstand, som kunde
brydes ved et øjeblikkeligt stærkt Tryk — f. Eks. den Modstand,
hvormed Nøddens haarde Panser skærmer den efterstræbte Kærne. Blandt
andet til Løsning af denne Opgave havde Naturen udrustet Aben med
kraftige Tænder, svære Kæber og mægtige Tyggemuskler, til hvis
Befæstelse Hovedskallen maatte afgive Plads paa Bekostning af
Pladsen til Tankernes Værksted, Hjærnen. Men selv overfor denne rent
mekaniske og ganske usammensatte Opgave opvejede Menneskets
aande-lige Overlegenhed og Evne til at finde Hjælpemidler udenfor Legemet
fuldt ud og mere til det naturlige Redskabs Ufuldkommenhed; ingen
Nød var saa haard, at den ikke kunde knækkes af den svungne
stenvæbnede Haand, og denne kunde tillige løse mange andre Opgaver.
Stenen laante Haanden den Haardhed, som ellers ingen andre ydre
Legemsdele end Tænderne besad, den tog mod Stødet og fordelte
Modtrykket fra Nødden til en større Flade af Haanden, saa at det ikke kunde
knuse dens Bløddele eller Knogler. Men det var ikke alene herved,
Ste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
