Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Arbejdskraften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STENEN OG TRÆGRENEN
11
nen gjorde Nytte. Var den blot nogenlunde tung, opsamledes der en
betydelig Arbejdskraft i den, naar den blev sat i Fart ved Haandens
Sving, og den saaledes opsamlede Arbejdskraft maatte den afgive i
et Øjeblik, naar den stansedes af Nødden, eller hvad anden Genstand
den ramte; jo tungere Sten, jo stærkere Fart og jo brattere Stansning,
des stærkere blev Trykket paa Genstanden.
Stenen behøvede imidlertid ikke at afgive sin Arbejdskraft, mens
den var i Haanden. Den kunde fare frit ud i Luften og udføre sit
Arbejde i lang Afstand fra Manden, der slyngede den ud, og idet Kraften
fra Armens Muskler saaledes sendtes paa Vandring med Stenen,
forøgedes Armens Rækkevidde mangefold, saa at den kunde tvinge
Frugten ned fra dens utilgængelige Gren, stanse Dyret i dets Løb; ja endog
bringe den flyvende Fugl til Fald.
Ligesom Stenen kunde Trægrenen gøre Tjeneste baade til Nærslag
og til Kast, men tillige kunde den benyttes til »Løftestang« til
Overvindelse af en mere sejgt virkende Modstand, saasom til Overrivning
af Planterødder, Løsnen af Jordklumper, Væltning af Sten m. m. —
Arbejder som Menneskene, allerede længe før de begyndte at bygge
sig Boliger og dyrke Jorden, ofte kunde have Anledning til at udføre,
f. Eks. naar de søgte efter spiselige Rødder i Jorden, naar de vilde dække
eller afdække deres Bytte, eller naar de vilde indrette sig Ly i
Klippehuler.
Ved disse Anvendelser af Stenen og Trægrenen foregaar der
imidlertid kun en Omformning eller Flytning af Arbejdskraften, ikke nogen
Forøgelse af den. Den udslyngede Sten kan ikke udføre større Arbejde
end det, Armens Muskler har anvendt til at sætte den i Fart. Det
voldsomme Tryk, den kan give, hvad den rammer, beror som før nævnt
paa, at den i et kort Øjeblik afgiver hele den Arbejdskraft, den fik
meddelt i den forholdsvis lange Tid, Armsvinget varede.
Med Trægrenens Virkning som Løftestang forholder det sig noget
anderledes. Her er jo Hændernes Træk i eller Tryk paa Stangen og
dennes Tryk paa den tunge Sten samtidige, og dog vil dette Træk være
meget større end Hændernes, naar Hændernes Afstand fra Stangens
Støttepunkt er meget større end dettes Afstand fra Stenens Kant. Men
til Gengæld bevæges Stenkanten, som det let vil forstaas af
Tegningen over dette Kapitel, meget langsommere opad end Hænderne, og
da Størrelsen af et Arbejde staar i ligefremt Forhold ikke blot til
Størrelsen af den overvundne Modstand (her Stenens Tryk paa Stangen),
men ogsaa til den Vejlængde, hvorigennem den overvindes (her det
Stykke Vej, Stenens Kant løftes), spares der i Virkeligheden ikke
Arbejdskraft ved Løftestangen. — Ved at forøge Løftestangens Længde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
