Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Arbejdskraften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆKKRAFT, ARBEJDSKRAFT OG VIRKEKRAFT
13
kraft«, og denne Udtryksmaade vandt hurtig Udbredelse.
Hestekraftens nøjagtige Størrelse blev senere lidt forskellig i forskellige Lande.
1 England svarer den til 550 engelske Pundfod (76 kgm) pr. Sek., i
Danmark var den inden Metersystemets Indførelse 480 danske Pundfod
(75,3 kgm) pr. Sek., og i Lande med Metersystemet er den afrundet
til 75 kgm pr. Sek.
I Elektroteknikken anvender man ofte i Stedet for Hestekraft en
anden Enhed, nemlig en Watt eller rettere de større Enheder
Hektowatt (o: 100 Watt) og Kilowatt (o: 1000 Watt). En Kilowatt (kw), der
er paa det nærmeste iy3 (nøjagtigere 1,36) Hestekraft begynder ogsaa
at trænge frem som en almindelig Enhed for Virkekraft.
Mennesker kan næppe virke med mere end yi0—y8 Hestekraft
længere Tid ad Gangen selv under gunstige Forhold; men forøvrigt
afhænger baade Menneskers og Dyrs Virkekraft i høj Grad af de
nærmere Omstændigheder. Man regner ofte, at en dygtig Bjærgbestiger
paa en god ikke for stejl Vej kan stige 300 Meter i Timen altsaa yi2 m
i Sekundet, vejer han 75 kg medgaar der alene til Løftningen yi2
Hestekraft. For en kort Stund kan en Mand godt virke med en Hestekraft
-— f. Eks. naar han springer i fuld Fart op ad en Trappe og derved
lofter sin egen Vægt. Enhver kan let prøve sine Evner i denne Henseende;
vejer den, der udfører Forsøget, f. Eks. 60 kg, og er Trappens Højde
10 m, saa bliver det hele Arbejde altsaa 600 kgm, og dersom han
udfører det paa 8 Sekunder virker han netop med 1 Hestekraft. Paa
den anden Side vil Virkekraften næppe kunne holde sig paa yi0
Heste-kraft under en hel Dags Arbejde.
Megen Uklarhed og mange Misforstaaelser med Hensyn til disse
Ting fødes og næres af den mangesidige Maade, hvorpaa Ordet Kraft
bruges i Sproget — snart for Tryk og Træk, snart for Arbejdskraft,
snart for Virkekraft, snart mere ubestemt i overført, rent aandelig
Betydning. I Fysikken bruges Ordet »Kraft« nu i Almindelighed kun om
Tryk og Træk eller det dermed ensartede, medens Arbejdskraft
benævnes Energi, og det vi har kaldt Virkekraft ofte betegnes med
Ordet »E f f e k t«.
For rigtig at fastslaa Forskellen mellem de tre Ting skal vi endnu
betragte Forholdene ved et Ur med Lodtræk. Vejer Loddet 3 kg vil
det, hvad enten det hænger højt eller lavt, udøve et Træk af 3 kg i
Lodsnoren eller Lodkæden. Føres det, naar Uret trækkes op, 1 m til Vejrs,
udføres der ved Lodtrækningen et Arbejde af 3 kgm og herved opsamles
der i det løftede Lod en Arbejdskraft af 3 kgm, d. v. s. Loddet har
faaet Evne til, idet det synker ned til sin oprindelige Plads at udføre
Arbejdet 3 kgm — hvad enten det synker hurtigt eller langsomt. Dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
