Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Arbejdskraften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
ARBEJDSKRAFTEN
Virkekraft under Arbejdet afhænger derimod af Faldtiden. Er denne
30 Timer, saa bliver Arbejdet pr. Sekund o 3!fi00 = kgm og
Virkekraften er følgelig - H. K. eller kun lidt over en 3 Alil-
° ° <5X36000
liontedel Hestekraft, idet 1 H. K. jo svarede til 75 kgm i Sekundet.
Fig. 1 kan tjene til at illustrere, at Virkekraft og Trækkraft
afhænger af ganske forskellige Ting. Et Eksprestogslokomotiv, hvis Maskiner
under fuld Fart er i Stand til at udfolde en Virkekraft af over 1000
Hestekræfter eller med andre Ord 10 000 »Menneskekræfter«, om man tor
bruge det Ord, holdes her tilbage af 100 Menneskers Trækkraft. Stort
større Træk i et Tov vil Lokomotivet næppe kunne udøve, selv om
man hindrer Hjulene i at glide paa Skinnerne.
Hvad Energien eller Arbejdskraften egentlig er, kan ikke fortælles
udtømmende i nogle faa Ord. Energien er ikke en enkelt
Virksomhedsform; snarere kan den siges at være det fælles Maal for alle
Virksomhedsformer. Den kan omformes, flyttes og forvandles paa utallige Maa-
Fig. 1. Hundrede Mand holder et 1000 Hestes Lokomotiv tilbage.
der, optrædende snart som Straaleenergi i Solstraalerne, snart
som Var m e af højere eller lavere Varmegrad, snart som
Bevægelsesenergi eller »leve n de K r a f t« i Vinden eller den udkastede
Sten, snart som Stillings-, Plads- eller
Beliggenhedsenergi i den spændte Bue, i den løftede Kølle og i de Vandmasser,
Varmen har hævet højt over Vandfladen, snart endelig som k e m i s k
Energi i Planternes og Dyrenes Legeme repræsenteret af Kulstof
eller andre Stoffer, der ved at forenes med Ilt kan frigøre Energien.
Løfter et Menneske en Sten af Vægt 30 Kilogram 1 Meter til Vejrs,
da omsættes en Energimængde af 30 Kilogrammeter, der før fandtes
som kemisk Energi eller som Varme i hans Legeme, til mekanisk
Arbejde. Men den Arbejdskraft, som saaledes forbruges til Løftningen,
er ikke forsvundet; den findes i den løftede Sten; thi denne kunde, idet
den faldt til sin oprindelige Stilling, løfte en ligesaa tung Vægt til samme
Højde (f. Eks. ved en Snor over en Trisse). Falder Stenen frit til Jorden,
bliver Arbejdskraften under Faldet til Bevægelsesenergi, og naar
Stenen træffer Jorden og derved stanses, bliver Bevægelsesenergien til
Varme, der spredes og gaar til Spilde. Men selv om Energien let nok
kan slippe os ud af Hænderne, bliver den ikke til Intet. Kunde vi
op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
