Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Arbejdskraften - II. Løftning af Byrder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENERGIENS OMFORMNINGER
15
samle al den ved Stenens Fald frembragte Varme og anvende den i
en Varmemaskine, livor den omsattes fuldstændigt til mekanisk
Arbejde, saa vilde dette have samme Størrelse som den Arbejdskraft,
der oprindelig var medgaaet til at løfte Stenen. Energien bevarer med
andre Ord under alle Ændringer sin Størrelse uforandret; de
Naturlove vi kender, tillader ikke, at den mindste Smule Energi bliver til
Intet, og ligesaa lidt lader det sig gøre at frembringe ny Energi.
Overfor denne Opgave staar Menneskeslægten i vore Dage ganske ligesaa
hjælpeløs som i sin første Barndom.
Derimod kan Energiens Omformninger ledes paa en saadan Maade
at derved udføres bestemte mekaniske Arbejder eller anden
Virksomhed. 1 denne Del af Opfindelsernes Bog er det Hensigten at skildre de
vigtigste Midler, hvorved Mennesket har formaaet ad denne Vej at
vinde Herredømme over Arbejdskraften, men derimod ikke de særlige
Anvendelser af den paa Samfærdselens og Industriens Omraader.
II. LØFTNING AF BYRDER
Man tør vel ikke paastaa, at Menneskene er de eneste levende
Væsner, som har fundet paa at benytte Stenen og Trægrenen som
Redskaber. Elefanterne bryder Grene af for at vifte sig med dem, og Aber
benytter Sten paa forskellig Vis. Men hvad der for Dyrene var det
højeste, de kunde naa til i særlige Tilfælde, hvor Naturen saa at sige havde
lagt Redskaberne paa deres Vej, det blev for Menneskeslægten
Udgangspunktet for en gennem Aartusinder stadig fremadskridende
Udvikling.
Mennesket nøjedes ikke med at tage de Sten eller Grene, der just
faldt i hans Haand, men søgte sig dem ud, hvis Form og Vægt passede
bedst for hans Formaal, øvede sig i at bruge dem bedre og bedre,
samlede sig Forraad af dem, han fandt særlig ypperlige, og gjorde endelig
det nye store Skridt fremad at tildanne dem, der ikke af Naturen havde
den rette Form.
Endvidere førtes Stenen og Træet sammen i frugtbart Forbund
ved Opfindelsen af Køllen eller Hammeren, der i sin første Form
vel blot var en Sten klemt fast i en spaltet Gren. Idet Stenen ved
Armens Sving fik større Fart, naar den sad ude i Enden af Grenen, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
