Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Løftning af Byrder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØFTE STANGEN
17
tydning voksede med Kulturens Fremskridt. Hos Ægypterne og
Assyrerne blev svære Bjælker anvendt som Løftestænger ved Hævning
og Transport af tunge Genstande paa mange tusind Kilograms Vægt.
Fig. 2 viser, hvorledes man paa denne Maade løfter den ene Ende af
en Slæde med en Stenkolos. Skønt Tegningen aabenbart lider af visse
Mangler, er det dog let at forstaa, at Løftestangen her er støttet
imellem det Sted — eller rettere de Steder, hvor Mændene tager fat med
Tove. Støttepunktet, hvorom Stangen drejes, ligger med andre Ord
mellem Byrdens og Kraftens Angrebspunkter, og medens Byrden
løftes opad, føres Kraftens Angrebspunkt nedad. Man siger da, at
Løftestangen bruges som »toarmet Vægtstang«. I Tegningen over dette
Kapitel, hvor Byrdens og Kraftens Angrebspunkter ligger til
samme Side for Støttepunktet (Stangens Endepunkt), bruges
Løftestangen derimod som »enarmet Vægtstang«. •—
Utvivlsomt er der ogsaa ved Bygning af de ægyptiske Pyramider
i vidt Omfang anvendt Løftestænger; bl. a. er de tunge
Byg-geblokke rimeligvis, efterhaanden som Pyramiderne
voksede, ført trinvis til Vejrs paa denne Maade.
Ogsaa i vore Dage anvendes Løftestangen ved
mangfoldige Lejligheder, bl. a.
i »Vægtstangs-Dunkrafte«, hvor
man hver Gang Byrden er
loftet et lille Stykke kan give
Stangen et nyt Støttepunkt og
saaledes ved en Bække store
Bevægelser af Stangens »lange Ende« og tilsvarende smaa af den korte
kan faa Byrden hævet et anseligt Stykke. Fig. 3 viser en saadan
Dunkraft til Brug ved Løftning af Tærskeværker, Lokomobiler o. s. v.
Ap-paratet stilles ind under Genstanden, en lodret Stang med en Slags
skraa Tænder skydes da til Vejrs, idet den lange Vægtstang føres op
og ned. Naar den trykkes ned, trækkes en Bøjle, som griber ind
under en Tand, lidt til Vejrs og løfter Tandstangen en Tandhøjde. Naar
Vægtstangen derefter løftes igen, glider Bøjlen ned og fatter om den
næste Tand o. s. v. En anden, paa Fodstykket anbragt Bøjle, som
griber ind i Tandrækken, tillader Tandstangen at glide opad, men
hindrer den i at synke.
Det ved Løftestængerne anvendte »Vægtstangsprincip« —- at lade
Kraften virke paa »en lang Arm« (lang Afstand fra dens Angrebspunkt
til Stangens Støtte og Drejningspunkt), Byrden (eller Modstanden) paa
en kort — har paa forskellig Maade fundet Anvendelse i utallige
Redskaber og Maskiner. Vi kan i Flæng nævne Spaden, hvor Jordkanten
Opfindelsernes Bog. TI. 1.
2
Fig. 3. En Dunkraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
