Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Løftning af Byrder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRANER
27
Arkimedes Mund ikke tomt Pral; de udsprang fra hans klare
Erkendelse af den Sandhed, at det svage Træk eller Tryk, Menneskets Haand
kan udøve, er i Stand til at løfte Byrder og overvinde Modstande af
en hvilken som helst Størrelse uden anden Grænse end den, der
skyldes de tilfældige ydre Forhold — »Stedet, hvor man staar,« de
Redskaber man kan tilvejebringe o. s. v.
Medens den første Mand, der med en Trægren som Løftestang
væltede en Sten, hans Hænder ikke kunde magte, næppe naaede længere
end til den umiddelbare Glæde over at have overvundet en
foreliggende Vanskelighed, var Arkimedes ikke blot naaet frem til
Opfinderens Glæde over de nye Midler, han havde bragt i Virksomhed, men
ogsaa til Forskerens Erkendelse af de Naturlove, hvorfra de allerede
gjorte Opfindelser havde deres Udspring, og hvorfra nye kunde vælde
frem i Tidernes Løb.
Selv om man i og for sig godt kan bygge Hejseværker, hvorved en
enkelt Mand kan løfte baade 10 000, 100 000 og endnu flere Kilogram,
vil man dog i vore Dage til Løftning af saadanne store Byrder
foretrække at anvende Dampkraft, elektrisk Kraft el. desl. Ogsaa til langt
ringere Byrder benytter man i vid Udstrækning saadan Drivkraft for
at spare paa den kostbare Menneskekraft og for at faa Arbejdet
udført hurtigere. Allerede i Oldtiden anbragte man ofte Hejseværket paa
Stilladser, der kunde svinges rundt eller paa anden Maade gjorde det
let at flytte den løftede Byrde f. Eks. fra Skib til Kaj eller fra en Vogn
til et Bygningsværk; det var ikke smaa Byrder man tumlede med ved
Opførelsen af Templer o. desl., hvor Søjler, Søjlehoveder m. m. skulde
loftes højt og bringes paa Plads. I vore Dage er saadanne Kraner,
drevne ved Haandkraft eller mekanisk Kraft, bragt til en meget høj
Udvikling. Da vi træffer paa saadanne Lofte værker til særligt Brug
forskellige andre Steder i Opfindelsernes Bog, skal vi ikke her gaa
nærmere ind paa deres Konstruktion, men blot henvise til hosstaaende
Billeder.
Fig. 11 viser en kæmpemæssig Svingkran fra Germaniaværftet i
Kiel. I en Højde af henved 50 Meter strækker den sin vældige
Staal-arm ud over Havnen, og med sine Hejseværker kan den løfte 150 Tons
eller en Vægt som 3 middelstore Lokomotiver. Den bruges særlig til
at bringe svære Maskindele paa Plads i Skibe.
Fig. 12 fremstiller en Del af det svære Trisseværk ved en 100 Tons
Kran, det danske Firma »Titan« har bygget til Brug ved Havneanlæg
nede i Marokko, og det næste Billede giver et Begreb om Størrelsen
af de Blokke, denne Kæmpekran skal løfte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
