Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kraftmaskiner for Muskelkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
KRAFTMASKINER FOR MUSKELKRAFT
III. KRAFTMASKINER FOR MUSKELKRAFT
Medens det gælder om mange andre hensigtsmæssige tekniske
Indretninger — Bygningsformer, Redskaber og Bevægelser — at der i
Naturen findes noget tilsvarende, synes Menneskeslægten at have
Eneret paa den roterende Bevægelse, Drejningen om en Aksel, hvad enten
det nu er, fordi dette Middel overhovedet er for grovt og klodset til
at forliges med de levende Væsners fine Organisation, eller fordi det
ligger foi fjærnt fra de Linjer, Udviklingen ellers fulgte.
Hvornaar og hvorledes Drejningsbevægeisen er fremkommet, vides
ikke. Vi kan skimte flere forskellige Udgangspunkter, hvorfra man
kan have nærmet sig til Maalet.
Der er den rullende Træstamme, hvorfra Vognhjulet antagelig
stammer. Der er de Borearbejder, hvoived man i Stenalderen gennemhullede
Sten eller frembragte Ild. Der er Tilvirkningen af Lervarer, som man
oprindelig formede ved Drejning med Haanden. Der er Kornmalingen,
ved hvilken en løs Sten blev gnedet frem og tilbage eller ført rundt
i en fast, fordybet Sten. Der er endvidere Traadtilvirkningen med
Spindelens Drejning. Endelig kunde man nævne Løftestængers Drejning om
deres Støttepunkt, som allerede i de Brøndvipper, der brugtes i det gamle
Ægypten og Assyrien, var blevet et fast Drejningspunkt.
Men hvorledes det nu end forholder sig hermed, betyder i alt Fald
Indførelsen af Akseldrejningen et overordentlig stort Fremskridt ikke
blot for Samfærdslen, men ogsaa med Hensyn til Udførelsen af
mekaniske Arbejder.
Hvad der giver Aksel drej ningen dens store Betydning for
Arbejdskraftens Udnyttelse ei bl. a. dette, at den muliggør en Deling af de
herhen hørende Opgaver i to store Hovedgrupper. I den ene af disse
gælder det om at tilvejebringe »K r af t m a s k i n e r«, hvor
Arbejdskraften fra Naturens Kraftkilder kan frembringe Akseldrejning. I den
anden bliver det Maalet at tilvejebringe »A r b e j d s m a s k i n e r«,
hvor Akseldrejning kan omsættes i de Bevægelser, der udkræves til
bestemte Arbejder som Vævning, Spinding, Maling, Vandløftning o. s. v.
En saadan Deling er ganske vist især paakrævet, naar Menneskene
tager fremmed Arbejdskraft som Vindkraft, Vandkraft og Dampkraft
i Tjeneste, fordi disse stærke Hjælpere er plumpe og ubehændige i
Sammenligning med Menneskehaanden, der alene eller væbnet med simple
Redskaber let og hurtigt kunde udfore de mange skiftende Bevægelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
