28 KRAFTMASKINER FOR MUSKELKRAFT III. KRAFTMASKINER FOR MUSKELKRAFT Medens det gælder om mange andre hensigtsmæssige tekniske Indretninger — Bygningsformer, Redskaber og Bevægelser — at der i Naturen findes noget tilsvarende, synes Menneskeslægten at have Eneret paa den roterende Bevægelse, Drejningen om en Aksel, hvad enten det nu er, fordi dette Middel overhovedet er for grovt og klodset til at forliges med de levende Væsners fine Organisation, eller fordi det ligger foi fjærnt fra de Linjer, Udviklingen ellers fulgte. Hvornaar og hvorledes Drejningsbevægeisen er fremkommet, vides ikke. Vi kan skimte flere forskellige Udgangspunkter, hvorfra man kan have nærmet sig til Maalet. Der er den rullende Træstamme, hvorfra Vognhjulet antagelig stammer. Der er de Borearbejder, hvoived man i Stenalderen gennemhullede Sten eller frembragte Ild. Der er Tilvirkningen af Lervarer, som man oprindelig formede ved Drejning med Haanden. Der er Kornmalingen, ved hvilken en løs Sten blev gnedet frem og tilbage eller ført rundt i en fast, fordybet Sten. Der er endvidere Traadtilvirkningen med Spindelens Drejning. Endelig kunde man nævne Løftestængers Drejning om deres Støttepunkt, som allerede i de Brøndvipper, der brugtes i det gamle Ægypten og Assyrien, var blevet et fast Drejningspunkt. Men hvorledes det nu end forholder sig hermed, betyder i alt Fald Indførelsen af Akseldrejningen et overordentlig stort Fremskridt ikke blot for Samfærdslen, men ogsaa med Hensyn til Udførelsen af mekaniske Arbejder. Hvad der giver Aksel drej ningen dens store Betydning for Arbejdskraftens Udnyttelse ei bl. a. dette, at den muliggør en Deling af de herhen hørende Opgaver i to store Hovedgrupper. I den ene af disse gælder det om at tilvejebringe »K r af t m a s k i n e r«, hvor Arbejdskraften fra Naturens Kraftkilder kan frembringe Akseldrejning. I den anden bliver det Maalet at tilvejebringe »A r b e j d s m a s k i n e r«, hvor Akseldrejning kan omsættes i de Bevægelser, der udkræves til bestemte Arbejder som Vævning, Spinding, Maling, Vandløftning o. s. v. En saadan Deling er ganske vist især paakrævet, naar Menneskene tager fremmed Arbejdskraft som Vindkraft, Vandkraft og Dampkraft i Tjeneste, fordi disse stærke Hjælpere er plumpe og ubehændige i Sammenligning med Menneskehaanden, der alene eller væbnet med simple Redskaber let og hurtigt kunde udfore de mange skiftende Bevægelser,