Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kraftmaskiner for Muskelkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKSELDREJNING
29
der udkrævedes til Vandøsning, Kornknusning, Spinding, Fletning og
talrige andre Arbejder.
Ogsaa for Anvendelsen af menneskelig Muskelkraft frembød
Indførelse af Akseldrejning dog mange og store Fordele. Vi har jo set,
hvorledes den kom til Nytte i forskellige Apparater til Forøgelse af
Trækkraften, f. Eks. Vinder og Trisser. Den fik imidlertid ikke ringere
Betydning for den bekvemme Udførelse af talrige industrielle Arbejder.
En af de første Industrigrene, hvor Akseldrejningen indførtes, var
vistnok Lerindustrien, hvor man allerede i det gamle Ægypten var gaaet
over fra simpel Haanddrejning til Anvendelse af Drejeskive. Men
talrige andre Industrier fulgte efter i Tidernes Løb.
Vi vil ikke gøre noget Forsøg paa at følge den historiske Udvikling
paa dette Omraade, men blot fremdrage nogle af de vigtigste Maader,
hvorpaa man i ældre Tider omsatte Armenes eller Benenes
Muskelbevægelser i Akseldrejning.
Det simpleste var ligefrem at dreje en fra Akslen udgaaende Stang
rundt enten blot ved at føre Haanden i en Kreds, som naar en Vinde
med liggende Aksel drejes med et Haandsving, eller ved at vandre rundt
i en Kreds, holdende den ydre Ende af Stangen fast med Hænderne,
som naar en Vinde med lodret Aksel — et Gangspil — drejes af en eller
flere Mand. Denne sidste Metode anvendtes i Oldtiden meget ved
Kornmaling, idet den tunge Stenkværn drejedes af Slaver eller Slavinder.
Billeder af Samson, der trækker Kværnen for Filistrene har givet de
fleste en levende om end ikke altid helt rigtig Forestilling om saadan
Kornmaling.
Rimeligvis har Haandsvinget sit Udspring fra gamle, ganske lave
Kværne, hvor en flad Sten drejedes rundt ovenpaa en anden noget
udhulet Sten ved Hjælp af en i den første fastgjort Pind. Men i de
fleste Tilfælde vil det, naar Drejningsaksen som i en Kværn er lodret,
være vanskeligt at faa Lejlighed til at anvende et Haandsving. Findes
der et længere, tilgængeligt Akselstykke bliver der dog Mulighed for
at tilvejebringe et Slags Haandsving i Form af en Bugt paa Akslen.
Direkte at dreje en saadan Bugt — en K r u m tap, som den ofte
kaldes -— vil nu i Reglen være ubekvemt, navnlig hvis man for at give
Haanden en stor Vægtstangsarm at virke paa, gør Bugten temmelig dyb;
men man kan i Stedet dreje Krumtappen rundt ved Hjælp af en Stang
— P 1 e j 1 s t a n g e n kaldes den — som skydes frem og tilbage med
Hænderne. En Ordning, hvorved en frem- og tilbagegaaende
Bevægelse omdannes til en roterende omtrent paa samme Maadc, er fremstillet i
omstaaende Billede fra en Bog af Faustus Verantius fra Begyndelsen af
det 17. Aarh. Her drejes Krumtappen dog ikke ved en Plejlstang, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>