Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Vindkraftmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
VINDKRAFTMASKINER
viser dette Princip dog med andre Vingeformer. Eller man kan lade
Vindfladerne være bevægelige Flader, som i nogle Stillinger svinger
ud som Vindfløje for Vinden i andre lægger sig mod Bærearmen og
tager mod Vindtrykket. (Fig. 42). Der er saaledes
Muligheder nok, og endnu i vore Dage frembyder
dette Omraade et frugtbart Felt for
Opfindsomheden. Men omend horizontale Vindmøller baade
kan gaa og har fundet Anvendelse i Praksis
saa-vel i gammel som i ny Tid (Fig. 43), kan der dog
ikke være Tvivl om, at Vindens Arbejde bliver
meget mindre ved saadanne Møller end ved gode
Møller med vandret Vindfangsaksel.
Vanskeligheden ved at dreje Vindfanget mod
Vinden gik man til at begynde med udenom, idet
man ganske simpelt anbragte det fast, vendende
mod den herskende Vindretning. Saadanne faste
Vindmøller kendes fra flere gamle Billeder.
Det næste Skridt fremad bestod deri, at man gjorde hele Møllen
med Vindfang, Kværn og alle Mellemled drejelig, saaledes som vi kender
det fra de saakaldte Stubmølle r, der endnu findes enkelte Steder.
Senere fandt man paa at befæste Vindfangsakslen til et drejeligt
Tag, »Møllehatten«, hvorved man da maatte sørge for, at Vindfanget
i alle Stillinger kunde drive
Kværnen, eller hvad andre
Arbejdsmaskiner det drejede sig om. Fig. 45
viser, hvorledes denne Opgave blev
løst i ældre Tid, medens Fig. 46
viser det indre af en Møllehat i
vore Dage. Møller med drejelig
Hat kaldes hollandske
Vejrmøller, og de angaves tidligere
at være opfundet i Flandern i
Midten af det 16. Aarh.; men et Par
ældre Skitser af en drejelig
Møllehat findes i Leonardo da Vincis
Haandskrifter.
Antallet af Arme eller »Vinger«
var tidligere næsten altid 4, og Vingefladerne dannedes næsten altid
af Sejldug udspændt paa Træværk; eftersom det blæste stærkere
eller svagere, kunde man lade en mindre eller større Del af Armenes
Tremmeværk (»Hægværket«) være dækket af Sejldug.
Fig. 43. Kinesisk Vindmølle med lodret Aksel.
Den anvendes til Vandløftning.
Fig. 42. Vindmølle efter
en Tegning fra 1547.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
