Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Vindkraftmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
VINDKRAFTMASKINER
den ene tager noget, den anden lige saa godt eller bedre kunde have
udnyttet.
En omfattende Undersøgelsesrække over forskellige Vindfangs
Arbejdsevne, som Poul la Cour i Halvfemserne udførte ved den danske
Stats Forsøgsmølle paa Askov viste, at et rigtigt formet firvinget
Vindfang, naar det faar Lov at løbe med tilstrækkelig Hastighed
(Vingespidsens Hastighed omtrent 2% Gange Vindens) netop udnytter
Vindens Arbejdskraft fortræffeligt. Men naar Vindfanget staar stille, vil
Fig. 47. Forsøgsmøllen ved Askov.
Vindens Tryk og dermed dens Drejningsbestræbelse forøges ved, at der
indføjes flere Vinger mellem de allerede eksisterende.
Derfor kan de runde Vindfang lettere holde sig i Gang ved en svag
Vind eller gaa i Gang af sig selv, hvis de er stanset et Øjeblik, og dette
kan være en betydelig Fordel ved mange Smaamøller, der stadig har
et Uge haardt Træk (f. Eks. ved Pumpning) og som tilmed maa passe
sig selv. Ved en større Mølle, hvor det er Hovedsagen, at man faar
udrettet et stort Arbejde, eller ved Vindelektricitetsværker, hvor
Styrken af den frembragte elektriske Strøm og dermed Modstanden mod
Bevægelsen af sig selv svinder ind, naar Vinden flover, og Møllen
derfor ikke let gaar i Staa, er derimod det firvingede Vindfang i
Alminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
