Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Vindkraftmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELVKRØJNING OG SELVSVIKNING
55
Fig. 48. Vindmølle og Dynamohus til Ravnholt Vindelektricitetsværk.
lighed at foretrække. Om hvorledes dette bedst skulde formes
gav la Cours Forsøg en Række værdifulde Oplysninger, som navnlig
har haft Betydning for dansk Møllebygning. Ogsaa udenfor
Danmarks Grænser har la Cours Undersøgelser vakt Opmærksomhed,
omend den Viden om forskellige Vindfangs Egenskaber, de har
fremskaffet, endnu langt fra er tilstrækkelig kendt og udnyttet.
Nyere Møller
bygges i Reglen
saa-ledes, at Vinden
selv kan »krøje« og
»svikke«Vindfanget,
d. v. s. henholdsvis
vende det mod
Vinden og ændre
Størrelsen af Vingernes
Trykflader.
S e Ivkr øj
ningen kan ved smaa
Vindmotorer
frembringes af en stor
Vindfløj, som er
i fast Forbindelse
med Vindfang og
Aksel og staar i
dennes Retning, saa
at Akslen kommer i
Vindretningen
samtidig med Fløjen.
Ved større Møller
kan man i Stedet
for Vindfløjen
an
bringe et lille Vindhjul saaledes, at det faar Vinden sidelæns og
derfor ikke søger at dreje sig, naar det store Vindfang faar Vinden forfra,
medens det i alle andre Stillinger, vil drejes af Vinden i den ene eller
anden Retning, og da ved en Tandhjulstransmission drejer det store
Vindfang op mod Vinden. Ofte anvendes ogsaa hertil to smaa
Vindhjul.
Selvsvikningen kan opnaas ved, at man danner
Vingefladerne af en Række Vindbrædder, som Vindtrykket søger at aabne,
medens et tungt Lod gennem en »Ladestok« i den hule Mølleaksel og
Styrestænger ud i Vingerne virker til at holde dem lukkede; i svagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
