Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ilden - Fra Ildboret til Sikkerhedstændstikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
ILDEN
havde fundet et Middel til selv at vække den til Live, naar det skulde
være.
Paa to forskellige Maader naaedes dette Maal i en fjærn Fortid,
nemlig dels ved Gnidning af Træ mod Træ, dels ved Slag med en Sten
mod et andet haardt Stof.
Trægnidningen er i vore Dage det almindelige Middel til
Ildfrembringelse hos de fleste Naturfolk. Men da der til at naa et
Resultat ad denne Vej enten kræves særlige Redskaber eller Øvelse og
Erfaring, synes der at være noget gaadefuldt ved denne
Fremgangs-maades Oprindelse. Hvorledes skulde nogen finde paa at erhverve sig
den fornødne Øvelse eller at konstruere de fornødne Redskaber, inden
han vidste, at han ad den Vej kunde blive i Stand til at gøre Ild?
Helt uforstaaeligt er det dog ikke, at Fortidens Naturmennesker
kunde naa til den omtalte Opfindelse. De store Vanskeligheder ved
enhver Tildannelse, som skulde udføres med deres tarvelige Værktøj
af Sten og Træ gav dem rig Lejlighed til og Øvelse i at udføre kraftige
og hurtige skrabende og slidende Bevægelser, som kunde frembringe
Varmeudvikling. Og selv om de ikke spekulerede og filosoferede over
saadanne Fænomener, havde deres Sind sikkert en frisk Modtagelighed
for de enkle, usammensatte Sanseindtryk, der var af Betydning for
deres Ve og Vel. Den Varmefornem melse, de fik ved at røre ved
hurtigt gnedne Træstykker el. lign, har givet dem et stærkt og levende
Indtryk af noget med Ilden beslægtet; og havde en Mand ved et eller
andet Arbejde gnedet saa stærkt, at en Lugt af svedent Træ steg op i
hans Næse, da kunde han ikke længer være i Tvivl om, at »Ildaanden« laa
gemt i Træet; Ild-Lugten havde røbet den, som Lugten af Dyret
røbede dets Gemmested. Naar en saadan Tanke havde fæstet Rod hos
en Mand paa et Tidspunkt, da hans egne og Stammens stærkeste
Længsler var rettet mod Tidens svundne Herlighed, kan man forstaa, at den
ikke lod ham Ro Dag eller Nat, men tvang ham til atter og atter at
forsøge med den kraftigste og hurtigste Gnidning, hans Muskler kunde
yde. Det er saaledes ikke udelukket, at Opfindelsen af den Kunst at
skabe Ild ved Gnidning til en vis Grad er Resultatet af en bevidst
Stræben, og maaske har mange Mænd rundt om paa Jorden arbejdet paa
Opgavens Løsning. Men Flid og Kraft var ikke nok; blot at gnide to
almindelige Træstykker mod hinanden, som Fredag gjorde det i
Fortællingen om Robinson, vilde næppe føre til Maalet, hvor ihærdigt der
end blev gnedet. Kun den, der havde Snille til at finde den rette
Gnid-ningsmaade, og hvem Heldet tillige gav tørt, let fængeligt og passende
haardt Træ i Hænde, vilde ved sin Gnidning tvinge Ildaanden til at
træde frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
