Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ilden - Fra Ildboret til Sikkerhedstændstikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
ILDEN
Sten, og den drejes, ved at en Bue føres op og ned. Den lange Buesnor
er paa Midten befæstet til Pindens øvre Ende og delvis snoet om denne,
og naar nu Buen trækkes ned, trykker Snoren Pinden ned, drejer den
Fig. 53. Udboring ved en
Buesnor.
Fig. 54. Eskimoisk Ildbor,
Fig. 55. Et sindrigt Ildbor.
rundt og vikles selv af; men efter at den er halvt afviklet, fører
Svinghjulet Pinden videre, vikler Snoren paa igen og trækker derved Buen
til Vejrs, saa at Spillet kan begynde forfra. Udbor af denne Art bruges
baade i Grønland og hos Sioux-Indianerne.
I Norden plejede man i ældre Tid, naar en Landsby blev ramt af
Kvægsyge at slukke al Ild og gøre ny Ild —
»Nødild« — ved at dreje en Egestok mellem
to Stolper ved Tovtræk, og lignende Skikke
findes endnu i vore Dage i Rusland. Den
Betydning, man saaledes tillægger
Ildgnidningen vidner om dens Ælde, og
Ildgnidningens Udbredelse blandt Naturfolk over
hele Verden tyder paa, at det har været
den oprindeligste Form for Ildfrembringelse.
Hos enkelte Naturfolk, saaledes hos
Pesje-ræerne paa Udlandet frembringes Ilden dog ved
Gnistslagning under Anvendelse af
Flintesten og svovlholdige Mineralier, Svovlkis. Man
skulde synes, at denne Metode var meget
simp-lere og mere nærliggende end Ildgnidningen,
og gamle Fund viser i Virkeligheden, at Metoden er overmaade gammel;
men et Materiale, som gav gode Gnister havde man ikke overalt. Som
nævnt kan Flint og Svovlkis bruges sammen, utvivlsomt fordi Svovl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
