Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ilden - Fra Ildboret til Sikkerhedstændstikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TLDSLAGNING
G3
kisen er brændbar. Smaadele af det, som slaas løs af Flinten, kan
tændes ved Varmen og brænder videre i Luften. Af samme Grund kan Flint
og Staal bruges, idet de smaa Staaldele, der løsrives og ophedes ved
Slaget ligeledes brænder, d. v. s. forener sig med Luftens Ilt under
Varmeudvikling. Først efter at Staalet havde vundet almindelig
Udbredelse kunde »Gnistfyrtøje t« med Staal og Flint fortrænge det
gamle Udbor.
Men med Staal og Flint kunde man ikke faa tændt et Baal, da Træet
ikke tændes af Gnisterne. Man maatte som det tildels ogsaa var Til-
Fig. 56. Frembringelse af Nødild.
fældet ved Udborene,^tillige benytte et eller andet let fængeligt Stof,
som Gnisten kunde antænde. Som saadant er paa forskellige Tider og
Steder anvendt mange forskellige Stoffer saasom tørt Mos, Fyrsvamp,
trøsket Træ, Tøj, der var forkullet over en Flamme, o. a.; hvad det gjaldt
om, var, at det var et brændbart Stof, der ved fin Forgrening eller
pulveragtig Fordeling bød Luften en stor Overflade. Efter at man havde faaet
Gnisten til at fænge, maatte man i Reglen puste paa det for at faa
Gløden til at brede sig, og endnu stod det tilbage at overføre Ilden til Lyset,
Lampen eller Ovnens Ildsted. Hertil benyttede man tidlig
harpikshol-dige Fyrrepinde, der nogle Steder fik Navnet »Fyrstikker«, hvad enten
dette nu har noget at gøre med Træsorten, eller den første Stavelse
blot sigter til Betegnelsen Fyr (tysk Feuer) for Ild. Betydelig lettere
gik det imidlertid med »Svovlstikker«, d. v. s. Pinde, paa hvis Ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
