Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ilden - Fra Ildboret til Sikkerhedstændstikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
ILDEN
ved det, lyste ogsaa Fingrene. Endelig havde det den mærkelige Egen
skab, at det antændtes ved ganske ringe Opvarmning; en ubetydelig
Gnidning, ja endog Haandens Varme kunde tænde det. I et varmt Rum
kunde det bryde i Brand af sig selv, hvorfor det maatte opbevares
under Vand.
Det nye Stof, som Brandt kaldte Fosfor, d. v. s. Lysbæreren, vakte
stor Opsigt; det forevistes for Penge rundt om i Evropa og solgtes til
høje Priser. En Tysker Hanckwitz annoncerede det f. Eks. o. Aar 1700
i London til en Pris af halvhundrede Kroner for en Unze (28 Gram);
dog fik man Hanckwitz’s Portræt i Tilgift.
Den Tanke laa nær at anvende Fosforet til Ildfrembringelse; men
dels dets høje Pris, dels dets altfor store Antændelighed hindrede
foreløbig dens Virkeliggørelse. Først i Slutningen af det 18. Aarh. fremkom
»F o s f o r f y r t ø j e r«, hvis nærmere Indretning dog er noget
tvivlsom. En noget senere Form af det var de saakaldte Turinerkærter,
smaa Glasrør med en lille Kugle, der indeholdt en Smule Fosfor; i
Røret fandtes endvidere en Vokskærte, hvis Væge var præpareret med
Kamfer og Svovl. Naar Røret sønderbrødes paa et bestemt Sted,
tændtes Fosforet og derefter Vokslyset ved Gnidnings varmen og den
indstrømmende Luft. Ved andre .Fosforfyrtøjer dyppedes en Svovlstik
ned i en Flaske med noget Fosfor og tændtes derefter ved Gnidning.
I Trediverne i forrige Aarhundrede fremkom fra forskellige Sider
F osfor tændstik ker med en Tændmasse, hvori Fosforet var
blandet med Stoffer, der formindskede dets Antændelighed (f. Eks.
Melklister). For at faa Ilden til at tage fat i Træet anvendtes i Satsen
tillige stærkt iltholdige Stoffer, der let afgiver Ilt som klorsurt Kali,
Brunsten (Mangano verilte), Blyo verilte og Salpeter eller brændbare
Stoffer som Svovl og senere Stearin eller Parafin. Man havde tillige
lært at fremstille Fosfor paa billigere Maade af Knogler paa Grundlag
af en Metode, den store svenske Kemiker Scheele havde angivet i det
18. Aarh., og Fosforstilskerne begyndte nu at trænge frem som en
alvorlig Konkurrent for det gamle Fyrtøj.
Et lettere Tændemiddel end disse Stikker kunde man vanskeligt
tænke sig. De bryder i Brand, blot man stryger dem let hen over en
Væg, en Bordplade, et Trøjeærme o. s. v. Men de havde store
Skyggesider. For det første var Antændeligheden for stor, idet de altfor let
tændtes ved en tilfældig Gnidning i Lommen eller af Børn, der fik fat
i dem eller endog af Rotter, som gnavede i Satsen. For det andet var de
meget giftige og foraarsagede derved mange baade utilsigtede og
tilsigtede Ulykker. Værst var dog Fosforets Giftighed for Arbejderne i
Tændstikfabrikkerne; de blev angrebne af en frygtelig Sygdom, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
