Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ilden - Fra Ildboret til Sikkerhedstændstikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOSFORFRI TÆNDSTIKKER
G7
navnlig ødelagde deres Kæber og Tandkød og tilsidst medførte Døden
efter store Lidelser.
I 1847 opdagede saa Hofraad Schrötter i Wien, at det gule, giftige
Fosfor ved Vaskning uden Luftens Adgang omdannes til en helt anden
Form, det røde Fosfor, der ikke er giftigt og tillige mindre let
antændeligt end det gule. Aaret efter bragte Kemikeren Böttger
»Anti-fosfor-Tændstikker« i Handelen. Tændmassen bestod her af klorsurt
Kali og Svovlantimon, og den tændtes ved Strygning mod en særlig
Strygeflade med et Lag af rødt Fosfor og Glaspulver el. desl.
Allerede et Par Aar før Schrötters Opdagelse havde den svenske
Professor G. E. Pasch taget Patent paa en Slags fosforfri Strygestikker,
der skulde tændes paa en Strygeflade med et Fosforpræparat. Han
kaldte dette Fosforoksyd; men det menes at det i Virkeligheden har
været rødt Fosfor, og Æren for Opfindelsen af »Sikkerhedstændstikken«
synes saaledes at tilkomme Pasch.
I hvert Fald var det en Svensker, Kemikeren Lundström og en
svensk Fabrik, Tændstikfabrikken i Jønkøping, der først overvandt de
praktiske Vanskeligheder ved Fabrikationen og tillige brød Modstanden
mod de nye Tændstikker, der ikke som Fosfortændstikkerne kunde
stryges overalt. Fra Aaret 1860 trængte de svenske
»Sikkerhedstændstikker uden Svovl og Fosfor« sejrrigt frem over hele Jorden.
Der blev dog ogsaa gjort adskillige Forsøg paa at fremstille fosforfri
Tændstikker, som kunde stryges overalt. I Danmark lykkedes det i
1868 en farmaceutisk Kandidat V. Chr. Green til Dels paa Grundlag
af Forsøg af den tyske Kemiker Dr. Wiederhold at fremstille en saadan
Tændstik med en rød Satsmasse, der bl. a. indeholdt svovlundersyrligt
Bly. »Den røde danske Tændmasse« fra Greens Fabrik »Godthaab« fandt
en Tid stor Udbredelse baade i og udenfor Danmark; men efterhaanden
trængte den Erkendelse igennem, at Sikkerhedstændstikker, der
kræver særlig Strygeflade, var at foretrække; ja, i flere Lande —
f. Eks. i Danmark 1874 — blev andre Tændstikker endog forbudt
ved Lov.
Sikkerhedstændstikker fabrikeres nu baade i Danmark, Norge og
andre Lande. Med Hensyn til Tændmassen og Strygefladens
Sammensætning er der naturligvis Afvigelser mellem de forskellige Produkter
i nyere og ældre Tid. Det interessanteste Fremskridt i denne Henseende
er v®l Tilvejebringelsen af »glødefri« Tændstikker; her har man ved
Tilsætning af wolframsurt Natron el. a. formindsket Tændstikkens
Brændbarhed saaledes, at Træet blot forkulles, men ikke gløder videre
efter Bort brændingen af det Parafin, hvormed disse som andre
Tændstikker er gennemtrængte. Den forbrændte Tændmasse falder da ikke
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
