Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ilden - Fra Ildboret til Sikkerhedstændstikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
ILDEN
af og svider Huller i Tæpper o. desl., og en henkastet Tændstik gør
ikke let Ulykker.
Vigtigere er dog de Fremskridt, der er sket med Hensyn til den
mekaniske Side af Fabrikationen, og hvorved Massetilvirkningen af
Tændstikker gaar næsten automatisk; men denne Sag vil vi komme
tilbage til andetsteds.
Forbavsende er det, at man er i Stand til at levere halvhundrede
eller flere Tændstikker fuldt færdige og indpakkede i Æsker for et Par
Øre. For en Sum, der ikke er en Hundrededel af en Mands
Arbejdsløn for en Dag, kan han halvhundrede Gange uden Besvær fremkalde
Tiden, hvis Frembringelse fordum i Trægnidningens Tid kostede haardt
Slid og senere i Fyrtojets Tidsalder kunde volde saa store Bryderier.
Fig. 58—GO. Forskellige »pyrofore« Fyrtøjer.
Videre kunde det synes umuligt at naa, og dog har Tændstikkerne i
nyere Tid mødt Konkurrence.
For det første fra Elektriciteten. Elektriske Lamper tændes jo uden
Tændstikker blot ved Drejning af en »Hane«; elektriske Gnister
anvendes paa mange særlige Omraader til Tænding af Flammer; og
elektriske Cigartændere, hvor tynde Traade bringes i Glød ved en elektrisk
Strøm, er i Brug adskillige Steder.
For det andet er selve Fyrtøjet opstaaet paany og har i mere
moderne Former vundet ikke ringe Udbredelse i de sidste Aar. Auer von
Welsbach, Gasglødelysets Opfinder, opdagede for nogle Aar siden, at
visse Legeringer mellem Jærn og Cerium eller andre sjældne Alet aller
havde den mærkelige Egenskab, at de med Lethed bragtes til at sprude
Gnister, og paa Grundlag heraf er der konstrueret en stor Alængde
Fyrtøjer med disse »pyrofore« (ildførende) Legeringer, som de kaldes. Fig.
58 viser det ældste af disse. Det er et Luntefyrtøj, hvor en
salpeterholdig Lunte tændes ved Gnister fra et Tændstykke af pyprofor
Legering, naar det stryges mod Luntehylstrets haarde Kant. Dette
Fyrtøj bruges endnu en Del til Tænding i Storm, hvor Tændstikker jo ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
