78 DAMPMASKINEN Fig. 68. Papins Gryde. gen da vilde blive saa stærk, at Varmeforbruget til Dampdannelse straks vilde sætte Temperaturen ned. — Det fremgaar heraf, at Kogepunktet maa ændres med Lufttrykket; kun ved en Barometerstand af 760 Millimeter er det nøjagtigt 100°. I lukkede Rum, hvor Lufttrykket er vidt forskelligt fra Atmosfærens, bliver Kogepunktet ogsaa vidt forskelligt fra 100°. Det er omtrent 82° ved et Tryk halvt saa stort som Atmosfærens, 65° ved Atmosfæres Tryk, 121° ved 2, 134° ved 3, 144° ved 4 og 180° ved 10 Atmosfærers Tryk; thi ved de nævnte Temperaturer kan Vanddamp kun udøve et Tryk af henholdsvis %, %, 2, 3, 4 og 10 Atmosfærer. Disse Tryk vil Damp af de paagældende Temperaturer altid udøve, naar den er sammen med Vand i et forøvrigt lufttomt Rum, hvor Fordampningen er afsluttet, og der ikke slippes nogen Damp ud. Man siger da at Rummet er mættet med Damp eller at »Dampen er mættet«. Disse Forhold, som her er fremdraget, fordi de har Betydning for Forstaaelsen af Dampmaskinen, blev man først efterhaanden fuldt klar over; men Papins Gryde bidrog dog meget til at klare Sagen, og navnlig gjorde den det muligt at beherske Dampens Tryk. Naar man kommer Vand i Gryden, lukker den og fyrer under den, vil Trykket paa Vandfladen stige med Temperaturen og derved forhindre Kogningen, indtil Metalproppen lettes af det indre Tryk. Skal dette, inden Proppen giver efter, være »to Atmosfærer«, svarende til et Tryk af 2 Kilogram paa hver Kvadratcentimeter af Proppens indad-vendende Flade, saa vil Vandet koge med Proppen »lidt paa Klem« ved en Temperatur af 121°; thi ved denne kunde Vanddamp jo udøve et Tryk af 2 Atmosfærer. Ved at skyde Loddet længere ud paa Stangen giver man Proppen større Tryk og dermed højere Kogepunkt. Idet Proppen aabner sig, saa snart Trykket overstiger en forud bestemt Størrelse, virker den som »Sikkerhedsventil«, d. v. s. den forhindrer en Sprængning af Kedlen, og herved blev Papins Opfindelse af overmaade stor praktisk Betydning for Dampmaskinens Udvikling.