Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Fra Hero til Newcomen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CAUS’ FORSØG
79
De jorste Forsag paa at bygge en Dampmaskine. I det 17. Aarh.
begyndte man for Alvor at arbejde paa Løsningen af den Opgave at
nyttiggøre Dampkraften. En mægtig Drivfjeder for Bestræbelserne i denne
Retning var de stadig voksende Vanskeligheder, det voldte at faa
fjær-net de Vandmasser, som samlede sig i Bjærg værkernes dybe Gruber.
Særlig for Kulgrubernes Vedkommende var den Tanke overordentlig
tillokkende at løfte Vandet ved dets egen Damp, frembragt ved Ilden
fra Kullene. Men ogsaa ved andre Bjærgværker, hvor man havde let
Adgang til Brændsel — f. Eks. fra de omliggende Skove — men
savnede Vandkraft, maatte en »Ildmaskine«, der kunde overkomme det
for Mennesker og Heste næsten uoverkommelige Arbejde, synes saare
attraa værdig.
I det før omtalte Værk af Salomon de Caus beskriver denne bl. a.
det Vandløfteapparat, som er fremstillet i Fig. 69. Gennem et Siderør
med en Hane fyldes en hul Kugle delvis med Vand, hvorefter man
lukker saa vel denne Hane som en anden Hane paa et Rør, der ovenfra
gaar ned til Kuglens Bund og udmunder der. Sætter man nu Kuglen
over Ilden, vil der opstaa et stærkt Damptryk over Vandfladen i
Kuglen, og naar saa den sidstnævnte Hane aabnes, vil Trykket drive
Vandet op gennem Røret og i en høj Straale ud af dets øvre Munding.
Man kan godt, om man vil, kalde dette Apparat — der forøvrigt
havde Forløbere baade i Oldtid og Middelalder — en Dampmaskine.
Dersom Stigroret forlængedes højt til Vejrs, kunde Damptrykket presse
Vandet gennem det op til en højt anbragt Beholder, og naar man med
passende Mellemrum tilførte nyt Vand gennem Paafyldningsrøret kunde
man efterhaanden faa betydelige Vandmasser hævede. Men da alt det
Vand, der skulde løftes paa denne Maade, først maatte ophedes i
Kuglen, kan man let indse, at det vilde blive en meget langsom og
bekostelig Vandløftning, man fik i Stand paa denne Maade. Hvis man
fortalte en Bjærg værksej er, at han vel kunde faa Grubev andet løftet ved
Ilden, men at han skulde koge det altsammen først, vilde han sikkert
ikke være ivrig efter at indføre denne Nyhed.
Denne store Fejl, som straks afskar enhver Mulighed for, at Caus’
Apparat kunde faa praktisk Betydning, var undgaaet i et
»Ild-Vandværk«, som omtales i den førnævnte Bog af Edward Somerset.
Beskrivelsen er meget uklar; men det ses dog, at det var koldt Vand, der
blev løftet, og at dette skete ved Opvarmning af andet Vand. Efter al
Sandsynlighed har Princippet for Virkemaaden været som antydet i
Fig. 70; det ses, at Caus Apparat her er adskilt i to Apparater — en
»Dampkedel«, hvor Ilden bringer Vand til at fordampe og det
egentlige Vandløfteapparat, hvor Dampen fra Kedlen ledes hen og trykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
