82 DAMPMASKINEN havde Trykpumpen. — Efter hvad der fortælles, opfandt Savery Fortætningsprincippet ved et Tilfælde. I en Kio kastede han en næsten tomt Vinflaske ind paa den aabnc Kaminild. Denne bragte en Vinrest i Flasken til at fordampe. Ved at se »Dampen« staa ud af Flaskehalsen fik Savery Lyst til at undersøge, hvorledes det vilde gaa, naar den af Dampen uddrevne Luft ikke kunde slippe ind igen under Afkølingen. Han fik derfor den varme Flaske taget af Uden og stak dens Hals ned i et Fad med Vand, og han saa da, at Vandet under Flaskens Afkøling trængte op gennem Halsen og fyldte næsten hele Flasken. Savery fik i 1698 Patent paa sin Damppumpe. I de følgende Aar forbedrede han den betydeligt, og den fandt en ikke ringe Anvendelse paa forskellige Omraader; men Saverys Bestræbelser for at gøre den til »Bjærgmandens Ven« lykkedes ikke. Dens Brændselsforbrug var altfor urimelig stort i Forhold til, hvad den kunde udrette. En væsentlig Aarsag hertil var, at Dampen skulde trykke umiddel-part paa det kolde Vand i Beholderen 5 (Fig. 71); men dette er i Grunden en umulig Opgave at stille den; thi saa snart Dampen kommer i Berøring med det kolde Vand, vil den fortættes og miste sit Tryk. Ganske vist styrter ny Damp til fra Kedlen; men ogsaa denne bliver til Vand og lægger sig til Hvile paa Vandfladen i Stedet for at udrette, hvad den skulde. Trykket umiddelbart over Vandfladen i S kan i Virkeligheden slet ikke komme op over det Damptryk, som svarer til Vandets Temperatur (se S. 78). Vi slipper dog over den tilsyneladende Umulighed derved, at det øverste Vandlag forholdsvis hurtigt opvarmes til en høj Temperatur ved den store Varmemængde, Damp afgiver, naar det fortættes til Vand; men al den saaledes forbrugte Varme er tabt for Arbejdet. Vi er her stødt paa en alvorlig Hindring for fortsat Fremgang ad den med Navnene Caus, Somerset og Savery afmærkede Vej. Inden vi følger Udviklingen videre frem, maa vi søge tilbage til et andet Udgangspunkt. — Et saadant finder vi i Apparater og Forsøg, hvor Lufttrykket spiller Hovedrollen — i Sugepumper med deres Stempler og Ventiler, i Toricellis Maaling af Lufttrykket og i Guerickes opsigtsvækkende Forsøg. Det er let at forstaa, at navnlig disse Forsøg kunde bringe en og anden ind paa den Tanke at sætte Lufttrykket til at udrette nyttigt Arbejde. Men for at faa Lufttrykket til at udføre mekanisk Arbejde — f. Eks. drive et Stempel ind i en Cylinder som vist i Fig. 67 — maatte man jo først tilvejebringe et lufttomt eller luftfortyndet Rum, og dersom man hertil skulde benytte en Luftpumpe, hvis Stempel bevægedes