- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.1. Fra Trædemøllen til det elektriske Kraftværk /
83

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Fra Hero til Newcomen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PAPINS DAMPMASKINER.

83

ved mekanisk Arbejde, saa vilde det være som at give sin So Flæsk.
Opgaven maatte være at frembringe et lufttomt Rum paa helt anden
Maade f. Eks. ved Varme.

Huyghens havde haft den Tanke at benytte Krudt dertil; men Denis
Papin, der søgte at bringe Huyghens Forslag i Udførelse, kom under
dette Arbejde til det Resultat, at Maalet lettere kunde naas ved Damp.
Han bragte lidt Vand ind i Bunden af en foroven aaben Cylinder, hvori
et tætsluttende Stempel kunde skydes ned til Vandet. Saa opvarmede
han Cylinderen, saa at Dampen løftede Stemplet til Vejrs, og naar nu
Cylinderen atter afkøledes, saa at Dampen i den fortættedes, var
Maalet naaet. Der var under Stemplet dannet et »lufttomt Rum«, hvor der
blot fandtes Vanddamp af ringe Tryk eller »Spænding«, og naar man
slap Stemplet løs, vilde den ydre Luft trykke det indad med stor Kraft.
Her kunde nu en med Stemplet forbundet Stang udrette et eller andet
Arbejde f. Eks. trække en Pumpe.

Skønt Kilden til den Arbejdskraft, som kom til Nytte i Papins
Apparat, maa søges i Dampens Varme eller rettere i Brændstoffet, var
det dog Atmosfærens Tryk, der direkte udførte det mekaniske Arbejde,
og Apparatet, der fremkom i Aaret 1690, kunde derfor kaldes en a
t-m o s f æ r i s k D a m p maskine. Papin konstruerede senere en
anden Dampmaskine, hvor Damp af højt Tryk drev et Stempel frem og
derved umiddelbart udrettede mekanisk Arbejde. Han var i det hele
taget ligesom Somerset en saare idérig Opfindernatur. Foruden
Dampmaskinen og den tidligere omtalte Dampkedel med Sikkerhedsventil
har han udtænkt mange andre Indretninger saasom en
Undervands-baad, en Centrifugalpumpe, et Kraftoverføringsanlæg, et Varmeanlæg
til Saltvinding af Saltvand, en Vindbøsse, Luftpuder og meget andet.
I Modsætning til den engelske Opfinder var han tillige en
kundskabsrig og klart tænkende Mand med betydelige Evner til teknisk
Virksomhed; men med de fleste af sine Planer var han forud for sin Tid,
forsaavidt som deres Gennemførelse blev altfor vanskelig med de
tekniske Hjælpemidler, der stod til hans Raadighed. Han naaede derfor
kun sjældent, hvad han vilde, og hans urolige Aand fandt ikke
Tilfredsstillelse eller Hvile. Heller ikke i rent stedlig Henseende kunde han
falde til Ro. Han var Franskmand af Fødsel, men virkede først i sit
Fædreland, senere i England, i Italien og i Tyskland.

Newcomens Dampmaskine. Baade Saverys, Sommersets og Caus’
Dampapparater var udelukkende Vandløftemaskiner — Dampmaskine
og Pumpe i Et. Papins atmosfæriske Dampmaskine var derimod en

6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 22:24:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free