Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - James Watts Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
DAMPMASKINEN
I Aaret 1759 kom en af Studenterne, den senere Professor Robison,
til Watt for at søge hans Raad angaaende nogle Planer til en Dampvogn,
Robison syslede med. Watt gav sig til at overveje Sagen og arbejdede
lejlighedsvis med den i de nærmest følgende Aar; men gennem
Forsøgene kom han til det Resultat, at der var for store Vanskeligheder
ved den praktiske Udførelse af saadanne Planer, og han lagde derfor
Sagen hen.
Han skulde imidlertid ikke slippe for Dampmaskinen. Universitetet
havde en Model til en Newcomensk Maskine, som han vilde se at faa
til at virke. Den Opgave han saaledes paa Embeds Vegne havde taget
op, behandlede han paa sin sædvanlige grundige Maade. Det var ham
ikke nok, at han ved forskellige Omdannelser fik Maskinen til at gaa;
den skulde ogsaa gaa godt. Da den ikke kunde holdes i Gang længere
end et Øjeblik, fordi den brugte mere Damp, end Kedlen kunde levere,
kom Watt ind paa en Række Undersøgelser, hvorved han fandt, at
en Liter Vand gav 1700 Liter Damp af en Atmosfæres Tryk, bestemte
Damptrykket ved forskellige Temperaturer (se S. 78) m. m. Han kunde
derefter fastslaa, at ved hvert opadgaaende Stempeltræk leverede
Kedlen saa megen Damp, at det kunde fylde et Rum ca. 4 Gange saa stort
som Cylinderen. Dette kunde kun forklares ved, at Størstedelen af
Dampen fortættedes til Vand ved Berøring med Cylinderens Vægge,
der forud var afkølet ved Vandinsprøjtningen. Vel gik det ikke saa
godt som ved Saverys Damppumpe (S. 82), hvor Kedeldampen traf
paa store kolde Vandmængder og alligevel skulde give et stærkt Tryk,
der kunde presse Vandet højt til Vejrs; men det var dog galt nok, naar
3 Fjerdedele af Dampen og den deri indeholdte Varme straks ved sin
Indtræden i Cylinderen gik fuldstændig tabt for Arbejdet. Dette Damp-’
tab kunde kun undgaas ved, at Cylinderen var varm, naar Dampen
lededes derind. Men under den forudgaaende Dampfortætning gjaldt
det netop om at tilvejebringe saa stærk Afkøling som muligt ved
Vand-indsprøjtningen. Bragtes Temperaturen f. Eks. kun ned til 82° C. vilde
Damptrykket kun gaa ned til y2 Atmosfære, (se S. 78), og den ydre
Lufts Tryk kunde da under Stemplets Nedgang kun udføre halvt saa
meget Arbejde som, hvis Rummet under det var lufttomt. For at
Dampens Modtryk skulde blive ubetydeligt, maatte Temperaturen ned til
40° eller mindre.
Her syntes da at være en uløselig Modstrid mellem Dampens Krav:
En hed Cylinder, og Lufttrykkets Krav: En kold Cylinder. — Watt
søgte at formindske det af Cylinderens Nyopvarmning ved hvert
Stempelslag foraarsagede Varmetab, idet han dannede Cylinderen af Træ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
