JAMES WATT 87 uafhængig af Vinden, som blæser naar den vil, og af Vandkraften, som kunde lammes af Frosten om Vinteren, af Tørken om Sommeren, og som var bundet til bestemte Steder, -—- manglende, hvor der var mest Brug for Arbejdskraft, i Overflod, hvor Kraften ikke kunde bruges. James Watts Værk. Den Mand, som forvandlede Newcomens Damppumpe til en Maskine, der bragte Menneskehedens Udvikling ind i nye Baner, var ikke en Opfindernatur i den Forstand, at nye Idéer og store Planer af sig selv voksede frem i Mængde hos ham og ikke lod ham Rist eller Ro, før han havde taget fat paa deres Virkeliggørelse. Langt snarere kunde man kendetegne hans Væsen ved at sige, at han var en dygtig Mand, dygtig til at tænke og dygtig til at virke. Han havde ikke Somersets og Papins Trang til at opsøge de store og vanskelige Opgaver, ikke disse Mænds Tro paa at være kaldet netop til at løse dem. Men de Opgaver, som faldt ham i Hænde, tog han samvittighedsfuldt op i al Beskedenhed og satte sine Kræfter ind paa at overvinde Vanskelighederne. Og saa skulde det just ske, at den Opgave at forbedre Dampmaskinen blev lagt paa hans Vej. Hans Navn kender vi alle. Han blev født 1736 i den skotske By Greenock, hvor hans Fader var Skibsbygger eller Tømrer, men for-øvrigt gav sig af med meget andet Arbejde. James var en svagelig Dreng, som ikke tog megen Del i sine Jævnaldrendes Leg; men hvis stærke Trang til at kende og kunne fik Næring i Bøgerne, i de Voksnes Samtaler og fremfor alt i Faderens Værksted. I Overensstemmelse med hans Lyst og Evner lod Faderen ham søge Uddannelse som Instrumentmager. Da han ikke vilde bøje sig for Lavsbestemmelserne om en syvaarig Læretid, fandt han kun med stort Besvær en Lærer i London, og senere hindrede Lavslovene ham i at nedsætte sig i Glasgow. Men det lykkedes ham at faa Ansættelse som Mekaniker ved Universitetet i denne By og Lavet kunde ikke forbyde ham at drive Forretning fra Værksted og Butik paa Universitetets Omraade. I denne Stilling fandt han rig Lejlighed til at skaffe sig Bøger og til at tale med kyndige Mænd. Baade Professorer og Studenter kom ofte til hans Værksted for at underholde sig med ham, og de Unge opdagede snart, at den beskedne Haand værker var dem langt overlegen ikke blot i mekanisk Færdighed, men ogsaa i Snille, i Kundskaber og i Evne til at trænge til Bunds i en Sag.