Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - James Watts Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYDERIER OG SKUFFELSER
91
»Stoppebøsse« stillede ukendt store Krav til nøjagtig Udførelse, til
Smøring m. m. Watts Forsøg paa sammen med forskellige Haandværkere
at bygge en Maskine bragte store Skuffelser og store Udgifter. Han
maatte opgive sin Stilling og skaffe sig større Indtægter ved
Landmaaler-arbejde o. desl. og kom dog i stor Gæld. Saa lysnede det, idet en
Bjærg-værksejer Dr. Roebuck tog sig af Sagen, og Watt efter mange Kampe
i 1769 fik et vidtgaaende Patent paa sine Opfindelser. Men den Maskine,
han nu fik bygget, svarede ikke til Forventningerne; Medhjælperne
havde været uøvede, og der var skyndet for stærkt paa Arbejdet. Snart
efter kom Roebuck i Pengeforlegenhed, saa at han ikke kunde fremme
Sagen yderligere. Medens Watt var plaget af disse Bekymringer, døde
hans unge Hustru. Det var, som om alle Ulykker skulde styrte ind
over ham.
Det varede dog ikke længe, inden Arbejdet paa Dampmaskinen
kom ind i et nyt og bedre Spor, idet en af Roebucks Kreditorer, den
rige Metalvarefabrikant Boulton, der havde forstaaet Sagens
Betydning, traadte i Forbindelse med Watt og overtog Roebucks Andel i
Patentet. I Boultons mønstergyldige Fabrik i Soho ved Birmingham
fandt Watt den bedste tekniske Hjælp, Tiden kunde give ham, og i
Boulton fandt han en Mand med Mod til at ofre Hundredetusinder
paa Oprettelsen af Værksteder o. s. v. til Dampmaskinefabrikationen
og med Forretningsdygtighed til at bryde gennem Grubeejernes Tvivl
og Betænkeligheder.
Den vanskeligste tekniske Opgave ved Maskinens Udførelse,
nemlig Tilvejebringelsen af en tilstrækkelig nøjagtig forarbejdet Cylinder,
blev overvundet af en Jærnstøber Wilkinson, der konstruerede en
Maskine til Udboring af Cylinderen. Hos ham opstilledes ogsaa — 1776 —
den første færdige Maskine, der her brugtes til at trække Blæsebælge.
Maskinen arbejdede fuldt tilfredsstillende; men i London udbredtes
det Rygte, at den ikke duede, og i Ingeniør kredse, hvor den berømte
Smeaton, Eddystone Fyrtaarnets Bygmester, var den ledende Aand,
hævdedes det, at intet Værktøj og ingen Arbejdere kunde udføre en
saa sammensat og vanskelig Maskine med tilstrækkelig stor
Nøjagtighed.
Bryderierne og Bekostningerne havde i Virkeligheden været saa
store, at Watt ofte var Fortvivlelsen nær, og at Boultons økonomiske
Stilling en Tid blev bragt i Fare. Selve Maskinen blev saa meget dyrere
end Newcomens, at den store Udgift let kunde afskrække Grubeejerne
fra at anskaffe den, og Boulton tilbød derfor at levere Maskinen gratis
mod i en Aarrække at faa Tredjedelen af Værdien af de Kul, der spa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
