Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - James Watts Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
DAMPMASKINEN
redes ved dens Indførelse. Man faar et stærkt Indtryk af det Fremskridt,
Watts Maskine betød, naar man hører, at Besparelsen for en enkelt
af de opstillede Maskiner beløb sig til ca. 50 000 Kr. aarlig.
De første Grubemaskiner opstilledes i Aaret 1777 i Cornwall og
vakte her straks stor Begejstring. »Maskinens Hastighed, Kraft,
Størrelse og frygtelige Larm har nu stillet alle tilfreds, Modstandere som
Venner. Jeg havde en Gang indstillet den saaledes, at den gjorde
mindre Spektakel. Alen Ejeren kan ikke sove, naar han ikke hører den rase.
Derfor har jeg overladt den til Maskinpasseren. Folk synes at slutte
sig til Maskinens Kraft af Spektaklet. Den beskedne Dygtighed
anerkendes hverken hos Mennesker eller hos Maskiner.«
Tretten Aar efter fandtes der ingen atmosfærisk Maskine i
Corn-walls Minedistrikt, og Watts Pumpemaskiner gik deres Sejrsgang over
hele England og videre ud i Alverdens Lande.
Watt selv var mest tilbøjelig til i Hovedsagen at blive staaende
ved, hvad der var naaet, og blot indføre mindre Forbedringer. Den
Kamp han havde ført, havde givet barn Ulyst til at tage fat paa nye
vovelige Foretagender. Alen Industrien længtes stærkt efter en
Dampmaskine, der kunde dreje Akslen til allehaande Arbejdsmaskiner; og
Boulton trængte paa, han havde selv dybt følt Savnet af en saadan
Maskine, naar Hundreder af hans Arbejdere maatte gaa ledige, fordi
Soho-Floden nægtede at drive hans Vandhjul. — Der var da ikke andet
for. Watt maatte tage Opgaven op.
Den enkeltvirkende Maskine, som kun ydede Arbejde ved den ene
af Stemplets Bevægelser, egnede sig ikke ret godt til saadant Brug,
og Watt besluttede derfor at gøre Alaskinen dobbeltvir kende,
d. v. s. at indrette den saaledes, at den vekselvis trykkede Stemplet
i den ene og den anden Retning.
Alen da den gamle Kædeforbindelse mellem Stempelstang og Vippe
ikke kunde meddele det opadgaaende Tryk til Vippen, maatte den
saa afløses af en Stangforbindelse. Denne skulde imidlertid tillade
Stempelstangen at gaa lodret, skønt Enden af Vippen beskrev en Cirkelbue
—- en Fordring Watt opfyldte ved et sindrigt System af leddede
Stænger — det Wattske Parallelogram.
Ved at anvende Plejlstang, Krumtap og Svinghjul paa gammelkendt
Maade (se S. 29) kunde Watt let omsætte den op- og nedgaaende
Bevægelse af Ahppens anden Ende til Akseldrejning; men en driftig Aland
kom ham i Forkøbet og tog Patent paa en saadan
Krumtapsforbindel-ses Anvendelse ved Dampmaskiner. »Alan kunde ligesaa godt tage
Pa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
