Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Dampmaskinens senere Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
DAMPMASKINEN
ner uden Kondensator udnyttes Dampens Varme dog kun
ufuldkomment, og foruden paa Lokomotiver o. s. v. anvendes de kun ved
mindre Anlæg, hvor det mere kommer an paa at faa en nem og billig
Maskine end paa at naa videst muligt i Brændselsøkonomi.
Bestræbelserne for at afskaffe Kondensatoren gik Haand i Haand
med andre Bestræbelser for at gøre Dampmaskinen simplere’ i
Bygning.
Ved Watts Maskine havde den store tunge Balance eller Vippe bl. a.
til Opgave at trække de tre Pumper. Naar nu ved Høj tryks maskinen
Fig. 80. Snit gennem en liggende Højtryksmaskine.
de to forsvandt sammen med Fortætteren, saa blev det lettere at
undvære Vippen og forbinde Stempelstangen umiddelbart med
Plejlstan-gen. Akslen blev da til at begynde med anbragt over Cylindern, senere
gik man over til de liggende Maskiner, hvor Cylinder og Stempelstang
er vandrette. For at styre Stempelstangens Bevægelse forsynede man
den med et Tværstykke »Krydshovedet«, hvis Ender gled mod to
Ledeskinner cl. desl. paralelle med Stempelstangen; denne kan dog ogsaa
styres ved et ensidigt Krydshovede. I nogle Maskiner, særlig i Skibe,
forbandt man Stempelstangen umiddelbart med Krumtappen og
befæstede saa Cylindren til to Tappe, hvorover den kunde vugge.
Føde-pumpen blev man ikke af med; men den kunde drives fra en
Ekscen-trik paa Akslen ligesom Glideren. Forøvrigt kan ogsaa Fødepumpen
undværes, idet man i Stedet for anvender en af Franskmanden Giffard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
