Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Dampmaskinens Begrænsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
DAMPMASKINEN
Dampmaskinens Begrænsning.
Andetsteds i Opfindelsernes Bog (Bd. I, 2. Del S. 38) er det nævnt,
at alle voksne Mænd i Danmark og Norge tilsammen ved at gaa i
Trædemøllen næppe kunde udføre saa stort et Arbejde i Døgnet, som
Dampmaskinen i Oceandamperen Mauretania. Naar man saa betænker, at
Virkekraften af disse Maskiner, om end større end i noget andet Skib,
dog kun er en forsvindende Ubetydelighed mod Maskinkraften i de
Titusinder af Dampskibe, Damplokomotiver og faste Dampkraftanlæg
rundtom paa Jorden, faar man et levende Indtryk af hvilken mægtig
Virkekraft Menneskeheden har faaet til Raadighed ved Dampmaskinen.
Men denne og andre Betragtninger over de opnaaede Resultaters
Storhed kan ikke give Oplysning om, hvor fuldkomment Dampmaskinen
løser den Opgave at frigøre den bundne Arbejdskraft i Kullet og
omdanne den til mekanisk Arbejde. For at kunne besvare dette
Spørgs-maal maa vi have et Maal at maale med, saa at vi kan udtrykke i Tal
baade det, der er naaet, og det højeste, der kunde naas ved en
fuldkommen Løsning af Opgaven.
At det overhovedet er muligt at udtrykke »Fuldkommenhedsidealet«,
det højeste, Naturlovene tillader, i bestemte Tal, kom man først til
Klarhed over omkring Midten af forrige Aarhundrede, da Mænd som Mayer
i Tyskland, Colding i Danmark, Joule i England o. a. gjorde det klart,
at Varme ikke blot kunde give Anledning til mekanisk Arbejde, men
i sig selv var en Form for Arbejdskraft og kunde maales med samme
Maal som mekanisk Arbejde. Anvendte man mekanisk Arbejde til
Varme-frembringelse — f. Eks. idet to Plader blev gnedet mod hinanden —
medgik der altid et Arbejde af ganske bestemt Størrelse, nemlig paa
det nærmeste 427 Kilogrammeter, til Frembringelse af en
Varme-enhed, d. v. s. en Varmemængde, som kan opvarme 1 kg Vand 1°.
Omvendt kunde det, saa vidt Forholdene tillod en Maaling, godtgøres,
at naar Varme anvendtes til Frembringelse af mekanisk Arbejde,
mistede det arbejdende Stof — f. Eks. Luft eller Damp — 1 Varmeenhed
for hver 427 kgm udført Arbejde. Vi kan da sige, at en Varmeenhed
er lig med eller »ækvivalent« med 427 kgm. Ligeledes kan den kemiske
Energi, Kullene indeholder, udtrykkes i Kilogrammeter. Et Kilogram
rent Kulstof vil altid, naar det forener sig fuldstændigt med Ilt til
Kulsyre, udvikle en bestemt Varmemængde — ca. 8000 V. E. — hvad
enten Forbrændingen foregaar langsomt og ved lav Temperatur som i
Menneskets Legeme eller hurtigt og ved høj Temperatur i en Flamme.
For Stenkul, der foruden Kulstof indeholder andre Stoffer, faar vi
an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
