Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Dampturbinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE DAMPTURBINER
119
Imidlertid tog Bestræbelserne for at tilvejebringe en praktisk
brugbar »Ildmaskine« en helt anden Retning. For den Virksomhed, hvorved
Løsningen af denne Opgave allerstærkest paakrævedes, nemlig
Vand-løftning i Bjærg værkerne, var en roterende Bevægelse ikke ønskelig;
tværtimod passede en Dampmaskine med op- og nedgaaende Stempel
bedre sammen med Pumperne, der ogsaa havde Stempelbevægelse. Og
da Newcomen og Watt først havde tilvejebragt kraftige og
virkedygtige Stempeldampmaskiner til Vandløftning, laa det nærmere ved nogle
Tilføjelser og Ændringer at indrette dem til at dreje Aksler og i det
hele taget at udvikle dem til den størst mulige Fuldkommenhed end at
opbygge noget helt nyt paa den svage Grund, Hero og Branca havde lagt.
Planer om direkte roterende Dampmaskiner var dog allerede fremme
Fig. 91. Brancas Dampturbine.
hos Watt og omtales i hans første Patent fra 1769. Det var imidlertid
ikke just Dampturbiner, Watt herved tænkte paa, men Maskiner der
var mere i Slægt med Stempelmaskinen. En »roterende« Stempelmaskine
kan bl. a. indrettes paa den Maade, at Stemplet er en Fløj, der svinger
rundt om en Aksel inden i en Cylinder, mod hvis Vægge Fløjen glider
damptæt. Men saadanne Konstruktioner frembyder store tekniske
Vanskeligheder, og skønt i Tidens Løb talrige Opfindere, deriblandt
Danskeren Søren Hjort, har arbejdet paa denne Sag, er der ikke kommet
noget ud deraf.
Henimod Slutningen af det 18. Aarhundrede søgte en Østriger,
Hof-raad Kempel, der ogsaa har gjort sig bekendt ved Opfindelse af en
»Talemaskine« at konstruere en praktisk brugbar Dampturbine elter Heros
Princip; men det blev vistnok ved Forsøgene.
Derimod véd vi, at ved Midten af forrige Aarhundrede blev i Greenock
en Dampsav i et Par Aar drevet af en Dampturbine omtrent som
Brancas. Men først henimod Aarhundredets Slutning lykkedes det endelig
to Mænd, Svenskeren Gustav de Laval og Englænderen Charles A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
