128 DAMPMASKINEN for stor Virkekraft og nogenlunde modereret Omløbshastighed, kan .man af den vente sig et nyt Fremskridt paa Dampmaskinernes Om-raade, en ny Styrkelse af deres truede Stilling. Men selv om dette ikke bliver Tilfældet, vil den sikkert alene paa Grund af sin Simpelhed og Lethed vinde Indgang under mange Forhold. Ogsaa som Vandturbine kan Tesias Turbine anvendes, og det angives, at en saadan Kraftmaskine kan bygges for en Virkekraft af over 100 Hestekræfter med den utrolig ringe Vægt 23 Kilogram, alt-saa mindre end en Fjerdedel Kilogram pr. Hestekraft. Endelig kan man anvende Tesias Turbine som Pumpe. VIII. FORBRÆNDINGSMOTORER Fra Huyghens Krudtmaskine til Ottos Firtaktsmotor. Medens Dampmaskinens Urform var Kogekedlen, er en anden Gruppe af »Ildmaskiner« — de saakaldte Forbrændingsmotorer — i Slægt med Ildvaabenet. Et Gevær eller en Kanon er i sig selv en Kraftmaskine, hvor den kemiske Arbejdskraft i et Brændstof — Krudtet — omsættes til mekanisk Arbejde. Her er som ved Dampmaskinen en Cylinder, nemlig selve Løbet, hvor Kraftudfoldelsen finder Sted, og Projektilet, som drives frem af de ved Krudtets Tænding og Forbrænding udviklede Luftarter, svarer til Dampmaskinens Stempel. Men medens Forbrændingen ved Dampmaskinen foregaar udenfor Cylinderen, og Varmen føres til denne med Dampen, foregaar Forbrændingen ved Bøssen inden i selve Cylinderen. Kraftmaskiner, hvor dette er Tilfældet, kunde man kalde »Indre-Forbrændingsmotorer«; men oftest nøjes man med en forkortet Betegnelse — F o r b æ n ding s motorer •— og i mange Forhold er det blevet almindeligt at bruge Ordet Motor alene særlig om disse Maskiner i Modsætning til f. Eks. Dampmaskiner. Den berømte hollandske Fysiker Huyghens var den første, som forsøgte at indrette en Maskine efter dette Princip saaledes, at der var Mulighed for at bruge den til andet Arbejde end at udslynge Projektiler. I Huyghens Maskine anvendtes ligesom i Bøssen Krudt; men det var dog ikke det ved Krudtets Eksplosion frembragte Drivtryk,