Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Fra Huyghens Krudtmaskine til Ottos Firtaktsmotor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
FORBRÆNDINGSMOTORER
Lenoirs Maskine blev hilst med stor Glæde og store Forventninger,
da der var megen Trang til en Maskine, som bedre end
Dampmaskinen egnede sig for mindre Virksomheder med ustadigt Kraftforbrug.
Den nye Maskine, som ikke krævede Kedel, Ildsted og Skorsten, som
kunde næres fra Gasledningerne, og som kunde tages hurtigt i Brug
uden foregaaende Opfyring, syntes skabt til at udfylde dette Savn.
Skabt til det var den forsaavidt ogsaa, men synderlig velskabt var
den ikke. Ikke blot var dens Gasforbrug overmaade stort; men den
var ogsaa saa lidt driftssikker, at mange, som i den første Begejstrings
Tid havde anskaffet Maskinen, kun høstede Kvaler og Ærgrelser.
Og kunde det allerede være galt nok med den originale
Lenoir-Ma-skine, gik det endnu daarligere med de Forsøg paa Efterligninger, som
blev gjort forskellige andre Steder. Om et saadant Forsøg, som
udførtes i en tysk Maskinfabrik kort efter at de første Efterretninger om
Opfindelsen var indløbet fra Frankrig, fortæller den tyske Ingeniør
Max Eyth følgende, der paa morsom Maade maler Datidens
skræk-blandede Forventningsfuldhed overfor den uhyggeligt knaldende
Maskine:
»I Fabriksgaarden byggedes et Træskur uden Vinduer, til hvilket
Adgang næsten under Dødsstraf var forbudt alle andre end mig og
to Montører. Her blev den nye Maskine sat sammen og prøvet i
Halvmørket en Sommernat, efter at alt levende havde forladt Fabrikken.
Det var en uforglemmelig Time. Hin Tids Gasmaskiner maatte drejes
én eller to Gange med Haanden, inden de kunde komme i Gang. Dette
forlangte allerede Teorien. Derimod havde vi ingen Anelse om,
hvorvidt der ved den ventede Eksplosion vilde opstaa et Tryk af en eller af
halvtreds Atmosfærer, om Maskinen vilde opføre sig som en Kanon,
der var blevet gal, eller som en død Jernklump. Hertil kom den
knitrende elektriske Tænding, hvoraf vi intet forstod. Det var dæmonisk.
Dørene til det hemmelighedsfulde Skur blev aabnet paa vid Gab,
for at man om muligt kunde redde sit Liv. Alin Mester, Kuhn, stod i
det Fri i den, som han haabede sikre Afstand af femten Skridt. I samme
Afstand bag ham stod hans trofaste men nysgerrige Hustru, der ikke
vilde forlade sin Aland i denne alvorsfulde Stund. Jeg og den ene af de
to Montører var beredte til at ofre os, og vi drejede Svinghjulet. Ved
den anden Omdrejning skulde efter Teorien første Eksplosion opstaa,
og Maskinen enten begynde at løbe eller forvandle alt til en Ruinhob.
Intet saadant skete. Vi drejede i bange Forventning fem—seks Gange.
Vort Mod voksede. Vi drejede af fuld Kraft og hurtigere. Paa den tiende
Omdrejning fulgte et frygteligt Knald ledsaget af en mephistisk Lugt.
Svinghjulet rev sig ud af vore Hænder, gjorde to rykvise Omdrejninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
