Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Fra Huyghens Krudtmaskine til Ottos Firtaktsmotor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTOS ATMOSFÆRISKE MASKINE
131
og blev saa staaende, som om intet var sket. Men vi gik eftertænksomme
og noget lettede hjem; thi al videre Drejning havde ikke andet
Resultat, end at hele Fabriksgaarden kom til at lugte af Røg.«
Lignende ugunstige Erfaringer havde en Købmand N i k o 1 a u s
August Otto i Køln, der vilde indføre Gasmaskinen i Tyskland.
Han opgav imidlertid ikke Sagen, men søgte at overvinde Ulemperne
ad nye Veje.
Lenoirs Gasmaskine var dobbeltvirkende, idet Stemplet ligesom i
Watts Dampmaskine fik Drivtryk under begge sine Bevægelser. Otto
konstruerede i Stedet en en k el t vi r k end e atmosfærisk
Gasmaskine. Han gik med andre Ord tilbage fra Watt til
Newcomen. Ja vi kan sige, at han gik helt tilbage til Huyghens; thi den
Gasmaskine Otto udviklede i Forening med en Ingeniør E u gen L a
n-g e n, virkede i det væsentligste efter samme Princip som Huyghens
Krudtmaskine. En Gaseksplosion slyngede et tungt Stempel frit til Vejrs
i en foroven aaben Cylinder; derved opstod i denne en Luftfortynding,
og Atmosfærens Tryk drev saa Stemplet ned. Stempelstangen stod i
Indgreb med Svinghjulsakslen ved en Friløbsmekanik af særlig
Konstruktion paa en saadan Maade, at Stangen kunde glide forbi Akslen
under sin Bevægelse opad, men tog fat i den under Stemplets
Ned-trykning.
Denne mærkelige Maskine, hvor Stemplet efter et vældigt Knald
fo’r til Vejrs som et Projektil med Stempelstangen raslende hen over
Fri-løbsmekaniken og derefter sank sindigt ned, maatte umiddelbart synes
alle Maskinteknikere at være et teknisk Misfoster og at betegne et stort
Tilbageskridt i Forhold til Lenoirs Maskine. Paa Pariserudstillingen i
1867, hvor den først traadte frem for Verdens Øjne, var
Dommerkomitéen da ogsaa tilbøjelig til at forbigaa den; men et Medlem af
Komitéen fik dog sat igennem, at alle de udstillede Maskiners Gasforbrug
skulde undersøges, og det viste sig da, at for samme Arbejde var den
tyske Maskines Gasforbrug kun to Femtedele af Lenoir-Maskinernes.
Otto og Langen fik tilkendt den store Guldmedaille; deres knaldende
Uhyres Ry fløj ud over Verden, og snart strømmede Bestillingerne
ind til de to Opfindere.
De slog sig dog ikke til Ro med de vundne Laurbær, men arbejdede
ivrigt paa at finde en ny Konstruktion, som var fri for de mekaniske
Ulemper, deres atmosfæriske Maskine saa aabenbart var behæftet med.
Frugten af disse Bestræbelser blev Fir taktsmaskinen, som
nu — udformet paa mange forskellige Maader — arbejder i utallige
Værksteder og Kraftanlæg fra de mindste Bedrifter til store
Fabriksvirksomheder, driver Tusinder af Vogne og Cykler med Jærnbanefart
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
