Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Firtakts- og Totaktsmotorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 FORBRÆNDINGSMOTORER
Vi vil nu se, hvad der i Hovedsagen foregaar under et
Firtaktskreds-løbs 4 Takter, som i Figuren er betegnede ved Tallene 1, 2, 3 og 4:
Takt 1. Stemplet gaar fra sin inderste til sin yderste Stilling og
suger herved Brændsel og Luft ind gennem Ventilen A, som er aaben.
Den punkterede Halvcirkel og Pilene derpaa antyder Bevægelsen af
Krumtappens ydre Ende.
Takt 2. Stemplet gaar fra Yder- til Inderstilling og sammentrykker
derved den indsugede Blanding, idet begge Ventiler er lukkede.
3. Efter at Blandingen er antændt ved en eller anden
Tændeindret-ning, som i Figuren er antydet ved C, driver det ved Forbrændingen
udviklede Tryk Stemplet udad med stor Kraft.
4. Stemplet gaar atter ind og driver Røgluften ud gennem
Ventilen B.
Hvad her er sagt, giver dog kun de grove Træk af
Firtaktskreds-løbet; i Praksis er der et Par Afvigelser fra det opstillede Skema.
Saaledes aabnes Udstrømnings ven til en B i Reglen allerede ved Slutningen
af Takt 3 (Kraftslaget), og Tændingen foregaar ikke, som man efter
Skemaet kunde antage, altid netop i det Øjeblik, da Stemplet ved
Slutningen af Takt 2 (Sammentrykningsslaget) naar sin inderste Stilling.
Den kan finde Sted saavel tidligere som senere. Hvad Forbrændingen
angaar, da foregaar denne vel meget hurtigt, men Stemplets
Bevægelser er ogsaa hurtige, og i Virkeligheden kan Forbrændingstiden
udstrækkes over en ikke helt lille Brøkdel af saavel
Sammentrykningsslaget som Kraftslaget.
Om man vil kalde den hurtige Forbrænding en Eksplosion eller ej,
er naturligvis en Smagssag; men det er en udbredt Sprogbrug at kalde
de Motorer, hvor Brændstof og Luft er blandede i Cylinderen inden
Tændingen »Eksplosionsmotorer«. Til Indførelse af denne Betegnelse
har vel ogsaa Motorernes Knalden bidraget. Det er imidlertid værd
at lægge Mærke til, at det ikke er selve »Eksplosionerne«, men
Røgluftens Udstrømning i det fri, der frembringer Støjen, hvad der bl. a.
frem-gaar deraf, at den kan dæmpes ved, at Udstrømningen foregaar
gennem en »Lydpotte«, hvor Luftens Hastighed formindskes (se Bd. I,
1. Del S. 81).
Under det hele Firtaktskredsløb — Sugning, Sammentrykning,
Fremdrift og Uddrivning — gør Motorens Drivaksel jo to fulde
Omdrejninger. Ventilerne og Tændeindretningen, der hver kun skal virke
én Gang under hele Kredsløbet, kan derfor ikke styres direkte fra
Hovedakslen. Denne driver derfor, i Almindelighed ved Tandhjul eller
Skruehjul, en særlig Styreaksel, som kun gør halv saa mange
Omløb pr. Minut som Hovedakslen. Paa Styreakslen kan der f. Eks. være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
