Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Firtakts- og Totaktsmotorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIESELMOTOREN
143
Atmosfærers Tryk, netop fordi den eksplosive Blanding da vilde
tændes. Men naar Brændselet først indførtes efter Sammentrykningen faldt
denne Begrænsning bort, og for Motorens Udnyttelse af Brændselet
er en stærk Sammentrykning af stor Værdi. Hertil kommer saa, at det
i og for sig er en Fordel, at man slipper for særlige Tændemidler.
Endelig blev det ved Dieselmotoren lettere at udnytte billigere
Brændstoffer, og da først og fremmest Raapetroleum.
Der kom imidlertid ikke noget ud af Dicsels Forsøg, inden han havde
fundet paa at indsprøjte flydende Brændstof ved Luft, der var langt
stærkere sammenpresset end Luften i Cylinderen, og herved opnaaet
af forstøve det paa en meget virksom Maade.
I 1897 fuldførtes i Augsburg den første fuldstændige og brugbare
Dieselmotor, og var den end baade hvad Virkningsgraden og
Virke-maaden angaar langt fra det tilstræbte Ideal, havde Diesel dog med sin
nye Maskine ført Forbrændingsmotoren et betydeligt Skridt frem, og
det viste sig snart, at den med Hensyn til Udnyttelse af
Brændselsenergien overgik alle andre Varmekraftmaskiner.
Fig, 107 viser Indretningen af en enkeltcylindret opretstaaende
Dieselmotor af Burmeister & Wains Type i Gennemskæring. Omtrent
midt i Figuren ses Arbejdscylinderen med det meget lange hule Stempel
i dets øverste Stilling. Man ser, at der kun er et meget lille Rum mellem
Stemplet og Cylinderenden med de tre i Øjeblikket lukkede Ventiler
— Indsugningsventilen, Brændselsventilen (den midterste) og
Udstrømningsventilen. Det bliver herved muligt at faa Luften i Cylinderen
sammentrykket meget stærkt — dog rigtignok ikke til 250 Atmosfærer
som efter Diesels oprindelige Plan, men kun til et Par og tredive. Idet
Stemplet efter Sammentrykningen, der har ophedet Luften til over 600°,
begynder at gaa ned, trykkes gennem Brændselsventilen Brændselsolje
i fint fordelt Tilstand ind i Cylinderen, hvor den tændes af Heden.
Forøvrigt arbejder Stemplet ligesom i en almindelig Firtaktsmotor,
og Ventilerne styres ligesom ved denne fra en Styreaksel med
Knastskiver. Hvad der har særlig Interesse ved Dieselmotoren, er Tilførslen
af Brændselet.
I Brændselsventilens Indre drives den ret tykflydende
Brændselsolje ved Luft af 60 Atmosfærers Tryk gennem en Del »Forstøverringe«
med fine Huller forsat for hinanden, og herved samt ved Ventilens
Form opnaas det, at den inde i Cylinderen spreder sig som en fin Taage,
der blandes godt med Luften. Under disse Omstændigheder kan
Raapetroleum forbrænde saa fuldstændig, at der kommer liden eller ingen
Røg.
Indblæsningsluften faar de 60 Atmosfærers Tryk af en Luftpumpe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
