Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Firtakts- og Totaktsmotorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
FORBRÆNDINGSMOTORER
Fig. 106. Den første brugbare Dieselmotor.
(I »Deutsches Museum«.)
Trods for, at der forbrugtes Varme til Arbejdet. Derefter skulde
Luften afkøles til f. Eks. 20° ved Arbejdsforbruget under Resten af
»Kraftslaget«. I det derpaa følgende Sammentrykningsslag, skulde
Temperaturen først ved Vandindsprøjtning holdes ned paa de 20°, og derefter
have Lov at opvarme sig til de 800° ved Sammentrykningen. Ved denne
Arbejdsmaade skulde man naa til den omtalte teoretiske Grænse, der
for Temperaturerne 800° og 20° efter Reglen S. 117 bliver 73 Procent af
Brændselets Arbejdskraft.
Dette var Diesels højt
flyvende Planer, som han dog
aldrig har faaet virkeliggjort.
Hans første Forsøgsmaskine,
som blev bygget i 1893
naa-ede ikke at udføre saa meget
som en hel Omdrejning; thi
ved den første Indsprøjtning
af Brændsel indtraadte der
en frygtelig Eksplosion, som
nær havde kostet Opfinderen
Livet. »Alen jeg vidste nu,«
siger Diesel selv derom, »netop
det, jeg vilde have at vide:
jeg havde set, at det var
muligt at sammenpresse ren
Luft saa stærkt, at Brændsel,
som indsprøjtedes i den
antændtes.«
I og for sig var dette ikke noget overraskende Resultat. Allerede
fra Kompressionsfyrtøjet (S. 64) var det jo en vel bekendt Sag, at
Brændstof kunde tændes paa denne AIaade, og det syntes ikke meget
opmuntrende, naar man har villet lave en ideal Alotor, saa blot at faa
et eksploderende Kompressionsfyrtøj ud af det. Alen Diesel tabte ikke
Alodet. I selve dette at indføre Brændstoffet til en Forbrændingsmotor
efter Sammentrykningen og lade det tændes alene ved
Sammentrykningsvarmen havde han faaet fat paa et frugtbart Princip. Og
medens han forøvrigt maatte opgive sine Planer om Motorens
Arbejdsmaade og vende tilbage til det Ottoske Firtaktskredsløb, holdt han
fast ved dette Princip.
Fordelen derved var først og fremmest den, at man paa denne Maade
blev i Stand til at drive Sammentrykningen langt videre end tidligere.
I almindelige Forbrændingsmotorer kunde man ikke naa op til ret mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
