Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Forbrændingsmotorens Erobringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»KRAFTGAS«
153
lige bestaar af rent Kulstof. Naar Lufttilførslen ikke er for rigelig, vil
der da finde en ufuldstændig Forbrænding Sted saaledes, at Kulstoffet
i Stedet for at forene sig med Luftens Ilt til Kulsyre (Kuldioxyd), der
bestaar af 12 Vægtdele Kulstof og 32 Vægtdele Ilt, kun forbinder sig
med det halve Ilt til en Luftart, der kaldes Kulilte (Kuloxyd). Af denne
samt af Kvælstoffet i den atmosfæriske Luft bestaar i det væsentlige
den »Generatorgas« eller »Luftgas«, som kommer fra en saadan Ovn.
Den har imidlertid kun ringe Brændværdi, og tillige er dens
Temperatur saa hoj, at den maa afkøles meget stærkt for at kunne anvendes
i en Gasmotor, og derved vil store Varmemængder gaa til Spilde.
En anden Slags Gas, som har en stor Brændværdi, kan dannes ved,
at Vanddamp ledes gennem et Lag glødende Kul. Det forener sig da
med Vandets Ilt til Kulsyre eller Kulilte, medens Vandets anden
Bestanddel Brint bliver fri. Denne »Vandgas« bestaar altsaa af Kulsyre,
Kulilte og Brint. Da der medgaar Varme til dens Dannelse, vil Kullene
imidlertid afkøles ved Processen, og denne kan derfor ikke fortsættes
ret længe ad Gangen.
Ingen af de to Fremgangsmaader egner sig derfor til at skaffe
Næring til Gasmaskiner. Men ved at forene dem begge, d. v. s. ved
samtidig at sende Luft og Vanddamp gennem en Ovn med glødende Kul,
lykkedes det i 1878 Englænderen Emerson Dawson paa en nogenlunde
bekvem Maade at fremstille en god og ret billig »Kraftgas«.
Vi kan forestille os Sagen saaledes, at der i Ovnen (Generatoren)
dannes baade Luftgas og Vandgas; den ved Luftgasdannelsen
udviklede overflødige Varme holder Vandgasdannelsen i Gang og bliver til
kemisk Energi i Vandgassen. Den fremkomne Blanding, der ofte
kaldes Dowsongas«, har derfor en lavere Varmegrad og en større
Brændværdi end Luftgas.
Ogsaa Dowsongassen maatte dog afkøles betydeligt, inden den kunde
anvendes i en Gasmotor, og da Dowson til Udvikling af Vanddampen
anvendte en særlig Dampkedel med Overtryk over Atmosfærens, blev
det hele Anlæg ret sammensat og krævede ikke saa ringe Pasning; men
derved gik en af Gasmaskinens væsentlige Fordele fremfor
Dampmaskinen tabt.
Senere blev Dowsons Metode imidlertid meget simplificeret ved de
saakaldte Sugegasanlæg hvor Vanddampen kommer fra en
Vandbeholder, der er anbragt i selve Generatoren eller opvarmes af den varme
Gas, og Motoren selv under det sugende Stempelslag (Takt 1) suger
Luft og Vanddamp gennem de glødende Kul. Herved opnaas, at en Del
af Gassens overflødige Varme udnyttes til Fordampningen, endvidere
at der ikke er Overtryk i nogen Del af Gasanlægget, og endelig at
Ma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
