Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Forbrændingsmotorens Erobringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STORG ASMASKINER
155
Med Hensyn til Udnyttelse af Brændselets Arbejdskraft staar
Gasmotorerne højt over Dampmaskinerne, ikke blot , naar vi betragter
Gassen som Brændselet, men ogsaa naar vi regner med det Brændsel,
hvormed Generatoren fodres. Men det maa herved erindres, at der i
Generatoren bruges Kokes eller Antracitkul, som er dyrere end de
almindelige »gasholdige« eller bituminøse Stenkul, som anvendes til
Fyring under Dampkedler. Blandt andet af denne Grund kunde selv
mindre Dampmaskiner med særlig god Varmeudnyttelse som de moderne
»Heddampslokomobiler« ofte give ligesaa god Brændselsøkonomi som
Fig. 115. Storgasmaskincr, der driver Blæsere ved et Iløjovnsvrerk.
Sugegasanlæggene, og under store Forhold kunde disse i alt Fald ikke
gøre sig gældende.
Anledningen til at bygge egentlige Storgasmaskiner paa
Hundreder af Hestekræfter kom fra Jærnværkerne, hvor uhyre
Mængder af Højovnsgas kun udnyttedes daarligt som Brændsel under
Dampmaskiner, men vilde kunne yde langt større Arbejde i Gasmaskiner.
At bygge Forbrændingsmaskiner for meget stor Virkekraft har
imidlertid mange Vanskeligheder. Blandt andet er det ikke let at tilvejebringe
en tilstrækkelig god Køling af en stor Cylinder, og endvidere er det en
Ulempe at Drivtrykket kun virker ved hver fjerde Stempelslag.
Nogle af de Firmaer, der arbejdede paa Opgavens Løsning, gik fra
de almindelige Firtaktsmaskiner over til dobbeltvirkende, med en i
begge Ender lukket Cylinder, hvor Stemplet virkede i Firtakt til begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
