- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.1. Fra Trædemøllen til det elektriske Kraftværk /
172

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Mekaniske Transmissioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 KRAFTOVERFØRING et Par Eksempler paa Trykluftværktøjs Anvendelse under andre Forhold. Centralanlæg for Kraftoverforing ved Trykvand er udført i forskellige Byer. 1 Schweiz anvendtes saaledes i alt Fald for et Par Aartier siden Vandmotorer, drevne ved Vand fra Trykvandsledninger, meget i den lille Industri. I Grunden har enhver By med Vandværk et Tryk-vandskraf to verføringsanlæg; thi inde paa Vandværket driver Kraftmaskiner og Pumper Vandet ud i Ledningerne under Tryk, og rundt omkring i Byen kunde man faa Vandmotorer drevet ved Vand fra Ledningerne. Lejlighedsvis tages der ogsaa hist og her Arbejdskraft fra almindelige Vand værksledninger; men i Almindelighed vil dette ikke kunne betale sig. Skal Arbejdskraft fordeles gennem Vandledninger af større Udstrækning, da vil det i Reglen være hensigtsmæssigt at anvende betydeligt højere Tryk end almindeligt i Drikkevandsledninger. 1 en Vandmotor — hvad enten det er en Turbine eller en Stempelmaskine (se S. 48) — vil en vis gennemstrømmende Vandmængde nemlig kunne udrette des større Arbejde, jo større Vandtrykket, eller rettere Trykforskellen mellem det ind- og udtrædende Vand, er. Fordobles Vandtrykket, kan man faa samme Virkekraft af den halve »Vandføring« (d. v. s. Vandmængde pr. Sekund); tidobles Trykket kan man nøjes med 10 Gange saa ringe Vandføring o. s. v. Men jo større Vandmængder der skal befordres gennem et Vandrør i Sekundet, des videre maa Røret være af Hensyn til Gnidningsmodstanden mod Vandbevæ-gelsen, naar Arbejdstabel ved Overvindelsen af Gnidningen skal holdes indenfor en vis Grænse. Selv hvor der er Vand i Overflod, har altsaa Anvendelsen af højt Tryk og ringe Vandføring den Fordel, at man kan nøjes med snævrere Vandledninger end ved lavt Tryk og stor Vandføring. Paa den anden Side kræver det høje Tryk en stærk Ledning, hvoraf Vandet ikke kan bryde eller sive ud. Tekniske og økonomiske Hensyn vil sætte temmelig snævre Grænser for de Afstande, til hvilke man ved Trykvand kan sende Arbejdskraft fra Kraftmaskiner, selv om de kan faa Kraften meget let og billigt fra et Vandfald. I de senere Aar har dels Forbrændingsmotorerne, dels de elektriske Anlæg forringet Betydningen af Trykvandskraftover-f øringen. Den anvendes dog mange Steder i Bjærg værker, Tunneler og i forskellige Fabriksvirksomheder til Drift af »hydrauliske« Presser, Pladebøjemaskiner og andre Maskiner, især saadanne hvor der skal tilvejebringes et stærkt Tryk. I London findes en stor Trykvandscentral, hvorfra Vand under et Tryk af 50 Atmosfærer sendes ud i et vidtstrakt Rørnet. I 1910 angaves dettes samlede Længde til over 250 Kilometer og Antallet af Forbrugere til 0400. En af Trykvandets Hoved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free