- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.1. Fra Trædemøllen til det elektriske Kraftværk /
173

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Mekaniske Transmissioner - Elektrisk Kraftoverføring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRAFTOVERFORING VED DAMP OG GAS

173

anvendelser er Drift af Elevatorer, som i London almindelig drives paa
denne Maade.

En Kraftoverføring af helt anden Art er den, der finder Sted i
ethvert Dampkraftsanlæg, idet Arbejdskraften med Dampen ledes fra
Kedel til Maskine, og i større Omfang i Fabriks virksomheder, hvor
flere Dampmaskiner anbragte forskellige Steder faar Damp fra et
fælles Kedelanlæg. Ogsaa denne Form for Kraftoverføring saavel som den
beslægtede Overføring af Arbejdskraft ved hedt Vand har man søgt
at udstrække over en By eller i alt Fald Dele deraf. Men Varmen er
vanskelig at holde inde i Ledninger; selv om de omgives med godt
varmeisolerende Stof, gaar der for meget tabt paa længere Strækninger.

Endelig er der Kraftoverføring ved Gasledninger, hvorigennem
Brændselets kemiske Energi fores ud til Forbrændingsmotorer. Dette
sker jo blandt andet i talrige Gasbelysningsanlæg, hvor Gasmaskiner
drives ved Gas fra Ledningerne.

Saa stor Betydning alle disse forskellige Former for
Kraftoverføring nu end kan have hver paa sit Omraade, staar de dog i Smidighed
og Spændvidde langt tilbage for den elektriske Kraftoverføring.

Elektrisk Kraftoverføring.

For Elektromagnetismens Tid. De to Opdagelser, at Rav efter at
være gnedet med Skind eller Toj tiltrækker Dun, og Avner, og at visse
Jærmnalme drager Jærnstykker til sig, det er de to svage Spirer til den
moderne Elektroteknik, der tumler med Tusinder af Hestekræfter og
griber ind paa saa at sige alle Omraader af Teknikken. Vi skal ikke her
i Enkelthederne følge Udviklingsgangen fra den første Begyndelse, men
blot fremdrage nogle af de vigtigste store Opdagelser og Opfindelser,
som afmærker Vejen frem til Nutidens elektriske Kraftoverføring.

Den første som tog sig for nærmere at undersøge de »elektriske«
Kræfter, som vaktes tillive ved Gnidning af Ravet — Elektron hedder
det paa Græsk — var Dronning Elisabeths Livlæge William
Gilbert (1540—1603) han naaede dog kun til at vise, at mange andre
Stoffer f. Eks. Svovl, Harpiks og Glas ligesom Rav fik
Tiltrækningskraft ved Gnidning, medens der var andre Stoffer, deriblandt navnlig
Metallerne, som han ikke kunde »gøre elektriske«. I det 17. Aarh. viste
den tyske Borgmester Otto v. Guericke, at der ikke blot fandtes
elektriske Tiltrækninger, men ogsaa elektriske Frastødninger. Omkring
1730 opdagede Englænderen Stephan G r a y, at den elektriske
Virksomhed kunde ledes gennem Metaltraade m. m., og at Grunden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 22:24:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free