Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN ELEKTRISK TURBINE
175
med Lys og Knald. Men disse elektriske Gnister — Lyn i det smaa —
varede kun et Nu.
Det var ogsaa muligt at faa stadigere Virkninger, ja endog at
tilvejebringe en Slags Kraftoverføring, hvorved en elektrisk »Turbine«
mindende om Heros Dampkugle holdtes i Gang fra en
Elektrisermaskine. Fig. 129 viser en saadan elektrisk Turbine — den elektriske Mølle
kaldes den — som blot bestaar af nogle Metaltraade med ombøjede
spidse Ender og udgaaende fra en lille Metalhætte, der kan dreje sig
rundt paa Spidsen af en Metalpind. Naar demie er befæstet paa en eller
anden Metalgenstand, der er »isoleret«, d. v. s. anbragt paa ferniserede
Glasben el. a., hindrer Elektricitetsstoffet i at strømme bort til Jorden,
og Metalgenstanden ved en længere eller
kortere Metaltraad sættes i Forbindelse med en
Elektrisermaskine, som drejes, saa vil Møllen
løbe rundt modsat Spidsernes Retning, idet
Elektriciteten strømmer over i den og gennem
Spidserne gaar ud i eller suges ind fra den
omgivende Luft. Møllen kan siges at være en
elektrisk Motor, til hvilken en Del af den
Arbejdskraft, der anvendes til at dreje
Elektriserma-skinen overføres ved den elektriske Strøm
gennem Traaden. Alen en saadan elektrisk Motor
kan ikke udrette noget nævneværdigt Arbejde.
Den egnede sig blot til Legetøj, og der var
endnu ved LTdgangen af det 18. Aarh. næppe
nogen, der drømte om at bygge elektriske Motorer til praktiske Formaal.
Allerede før Aarhundredet løb ud var imidlertid Grunden lagt til
en ny langt frugtbarere Udvikling paa Elektricitetens Omraade.
Indledningen til denne ny Æra var rigtignok meget ringe. Det var
en Trækning i et Frølaar.
Ved en Forelæsning paa Universitetet i Bologna eksperimenterede
den anatomiske Professor Luigi Galvani med en
Elektrisermaskine ved et Bord, hvor der tillige laa friskpræparerede Frølaar. En
af Tilhørerne rørte ved et saadant Frølaar med en Kniv, og da Galvani
samtidig tog en Gnist fra Elektrisermaskine^, trak Frølaaret sig
sammen. I og for sig kunde dette nu godt forklares ud fra det kendte
Grundlag. Alen Hændelsen gav Galvani Anledning til en Række
Eksperimenter, som førte til den nye Opdagelse, at ogsaa uden at der foregik
nogen elektrisk Udladning i Nærheden, kunde der komme Trækninger i
et Frølaar, ved at man frembragte en metallisk Forbindelse mellem
Fig. 129. Elektrisk Mølle.
Den første elektriske Motor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
