Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
KRAFTOVERFORING
til, at nogle Stoffer ikke blev elektriske ved Gnidning, var den, at
»Elektriciteten« fra dem lededes bort til Jorden gennem Legemet og
Haanden, der holdt den paagældende Genstand, medens den forblev paa
andre, »ikke ledende« eller »isolerende« Stoffer. Snart efter erkendte
Franskmanden D u f a y, at der fandtes to Slags elektrike Tilstande, den
»glaselektriske«, som bl. a. fremkommer i Glas gnedet med Uld, og den
»lakelektriske«, der bl. a. fremkommer i Lak gnedet med Uld. Han
fandt at to uensartet elektriske Genstande tiltrækker hinanden,
medens der er Frastødning mellem to ensartet elektriske Genstande
og derfor ogsaa mellem de enkelte Dele at én og samme elektriske
Genstand.
Noget senere opstillede Amerikaneren Benjamin Franklin
den Teori, at Elektrisering af en Genstand fremkom, idet der gik Dele
af et særligt »Elektricitetsstof« over til eller bort fra den, og at de to
Slags elektriske Tilstande svarede til henholdsvis Overskud eller
Underskud af Elektricitetsstof ud over den Mængde af det, som normalt
fandtes i alle Stoffer. I Hovedsagen er Rigtigheden af Franklins Teori
blevet godtgjort i vore Dage. Der findes i alt Stof, dels som
Grund-bestanddele af dets Atomer, dels mere frit omvandrende, Smaadele
— Elektroner kaldes de — som er Bærere af den elektriske
Virksomhed, og som, naar en Genstand elektriseres ved Gnidning med en
anden Genstand, gaar over fra den gnidende til den gnedne Genstand
eller omvendt. Blot er der den Forskel, at medens Franklin antog, at
der til den glaselektriske Tilstand svarede Overskud af
Elektricitetsstof, hvorfor han kaldte den den positiv elektriske Tilstand,
ved vi nu, at der i Virkeligheden er Underskud af Elektroner i de
glaselektriske Genstande, Overskud i de lakelektriske, som Franklin kaldte
negativ elektriske. Til Trods for denne bedre Viden har vi
bevaret Franklins Benævnelser, og i Overensstemmelse dermed
angiver vi Retningen af Elektricitetsbevægelse i en ledende Genstand
ud fra Franklins Opfattelse. Naar der i Virkeligheden strømmer
Elektroner gennem en Metaltraad i en vis Retning, siger vi altsaa at »d e n
elektriske Strø m« gaar i den modsatte Retning. Men da vi i
det følgende ikke faar noget nærmere at gøre med selve Elektronerne,
vil denne i og for sig uheldige Sprogbrug ikke volde Ulemper.
Ved Hjælp af Elektrisermaskine!’, hvor Glasplader eller
deslige blev gnede under Omdrejning og O p s a m 1 i n g s a p p a r
a-ter (Kondensatorer), hvor større Mængder af Elektricitet
opsamledes og udladedes paa én Gang, kunde man faa ret voldsomme
Virkninger, idet Elektricitetsstoffet gennembrød det isolerende
Luftmellemrum mellem to henholdsvis positiv og negativ elektriske Metalgenstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
