Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
KRAFTOVERFØRING
Herved er dog at bemærke, at ved Zinkens Opløsning frigøres jo
foruden den her omtalte Energimængde tillige Brint, som selv er et
Brændstof. Tænker vi os, at man paa en eller anden Maade ogsaa kunde
faa dette »brændt« inde i Elementet og faa den derved frigjorte
Energi omsat i elektrisk Energi, vilde man aabenbart kunne faa mere
Nytte af samme Mængde Zink. Noget i denne Retning kan nu i
Virkeligheden opnaas ved Anvendelse af iltholdige Stoffer, hvis Ilt let
forbinder sig med Brinten. Man kan f. Eks. i Stedet for en Kobberplade
anvende et Kulstykke og saa sætte Kromsyre til Svovlsyren
(»Krom-syreelementer«), eller man kan anbringe Kulstykker i en porøs
Lerkrukke med Salpetersyre, der ligesom Kromsyre er stærkt iltholdig,
og lade denne Lerkrukke staa inde i et Glas med fortyndet Svovlsyre
omgivet af en Zinkcylinder (»Bunsenelementer«),
I alle Tilfælde bliver dog det Arbejde, som vindes ad disse Veje
meget kostbart. Ved Opløsning af et Kilogram Zink i fortyndet Svovlsyre
og fuldstændig Forbrænding af al den fremkomne Brint, vilde der ikke
udvikles stort mere Varme end ved Forbrænding af x/5 Kilogram Kul.
Nu kan man ganske vist ved gode Elementer og Elektromotorer komme
langt nærmere til den ideelle Energiomsætning, hvorved al den frigjorte
kemiske Energsi kulde blive til mekanisk Arbejde end ved Dampmaskinen,
hvor højst 10—15 Procent af Kullets Energi omsættes i Arbejde. Men
herved opvejes langtfra Misforholdet mellem Kullets og Zinkens Pris,
idet Zinken koster halvhundrede Gange saa meget pr. Kilogram som
Kullet. Tilmed vil Omkostningerne forøges meget stærkt ved de omtalte
Iltningsmidler, hvoraf forøvrigt nogle kan give et direkte Bidrag til
Energii id vikl ingen.
Der kom da heller ikke noget ud af Forsøgene paa i Praksis at
anvende Elektromotorer, der næredes fra galvaniske Elementer.
De første Forsøg af denne Art blev gjort allerede i Trediverne. Som
nævnt i Bd. I, 1. Del S. 170 byggede en Amerikaner Davenport i 1835
en elektrisk Vogn og en Skotte Davidson tre Aar efter et elektrisk
Lokomotiv. I Aaret 1838 prøvedes ogsaa paa Nevafloden ved St.
Petersborg en elektrisk Baad med 12 Personer om Bord, som var
konstrueret af Tyskeren Jacobi. Tre Aar senere fik en anden Tysker J. P.
Wagner, Opfinderen af den saakaldte elektriske Hammer, der anvendes i
almindelige Ringeapparater, Tilsagn om 100 000 Gylden til Udførelse
af et elektrisk Lokomotiv, der skulde opfylde visse Betingelser. Men
da dette ikke kunde ske, blev Tilsagnet taget tilbage.
Wagner havde ikke blot haabet, at han kunde faa Arbejdskraften
gratis, men han mente endogsaa at kunne indrette Batteriet saaledes,
at den kemiske Virksomhed i det vilde frembringe Stoffer af større Værdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
