Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRAMMES MASKINE
187
Fig 139 kan give et Begreb om Grundtrækkene af Grammes Maskine.
Om en Ring af blødt Jærn, som er anbragt mellem en Magnets to Poler
N og S, er viklet en i sig selv tilbageløbende Kobbertraad. Traadens
enkelte Vindinger maa være isolerede fra Jærnringen og fra hverandre
indbyrdes, men Traaden er blank paa den udadvendende Side, og her
slæber to Kobberfjedre paa de Vindinger, som er øverst og nederst paa
Figuren. Ringen med dens Traadbevikling kaldes Ankeret. Idet
Ringen drejes rundt som vist ved den krumme Pil, vil der opstaa
Induk-tionsstrømme i Vindingerne i de ved de smaa Pile angivne Retninger.
Man ser, at de saaledes fremkaldte Strømme i højre og venstre
Ring-halvdele løber op imod den øverste Vinding. Her forener de sig i
Fjedren og gaar sammen fra a (Maskinens »positive« Polklemskrue)
gennem den ydre Ledning c
tilbage til b (den negative
Polklemme) og videre gennem
Fjederen til den nederste
Ankervinding, hvorfra den deler sig
til de to Ringhalvdele. Under
Ringens Drejning glider stadig
nye Vindinger hen under
Fjedrene og i Vindingerne skifter
Strømmen Retning, hver Gang
de gaar over fra den venstre til
den højre Side eller omvendt, men i den ydre Ledning gaar
Strømmen stadig samme Vej, og naar der er nogenlunde stort Antal
Vindinger, og Fjederen ikke slipper den ene Ledning, inden den er i
Berøring med den næste, vil Strømmen blive næsten ens hele Tiden.
At man ikke faar Strømmen uden Arbejde, følger jo af den S. 184
angivne Regel; men hvorledes Modstanden mod Ringens Drejning i
det enkelte fremkommer, kan her blot antydes. Man kan betragte
Sagen omtrent paa følgende Maade: De to faste Magnetpoler, Nordpolen
N og Sydpolen S vil magnetisere Jærnringen, give den en Sydpol ved s,
en Nodpol ved n, idet en Magnetpol, der magnetiserer Jærn, altid
søger at fremkalde en Pol af modsat Art nærmest ved sig. Da Ringen er
af blødt Jærn, hvis Magnetisering let forandres, vil disse Poler under
Ringens Omdrejning blive ved at holde sig uforandret udfor N og S,
skønt de derved forandrer Plads i Jærnet. Dette gælder dog kun, naar
den ydre Ledning er afbrudt, saa at der ikke kan komme nogen Strøm
i Stand. Saa snart der kommer Strøm i Vindingerne, vil denne Strøm
magnetisere Ringen; den højre Halvdel og den venstre Halvdel kan
hver for sig siges at danne en Elektromagnet, og de vil begge faa Nord-
Fig. 139. Princippet for Grammes Maskine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
